Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her
Til en stilling på 20 timer om ugen søger vi en musikalsk kirke- og kulturmedarbejder i Løjt-Genner Pastorat med tiltrædelse den 1. august 2021, da vores nuværende kirke- og kulturmedarbejder går på pension.
Stillingen består af opgaver som kirkemusiker (organist) samt kirke- og kulturmedarbejder og opgaverne varetages i både Genner og Løjt sogne.
De primære opgaver vil være:
Der vil være en stor variation i opgaverne i løbet af året og mange alsidige arrangementer.
Løjt-Genner Pastorat består af to aktive sogne med engagerede menighedsråd og medarbejdere. Du bliver en del af et stærkt team af imødekommende og engagerede kollegaer, som har et godt sammenhold, og du vil indgå i et fleksibelt arbejdsfællesskab med sognets to præster, menighedsråd, øvrige ansatte m.fl., herunder evt. afløsersamarbejde med organisten i Løjt.
Vi lægger vægt på, at du er selvstændig i dit arbejde, du har en fleksibel tilgang til de forskellige opgaver, og vi tilbyder tilsvarende en fleksibel arbejdsdag. Du trives med at have en stor berøringsflade, og motiveres af at samarbejde med alle aldersgrupper i sognet.
Desuden lægger vi vægt på, at du er kirkeligt engageret og indstillet på at deltage aktivt i menighedslivet.
Det fulde stillingsopslag kan ses på www.gennersogn.dk eller www.loejtsogn.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest fredag den 21. april kl. 12.00. Ansøgning sendes på mail til 9260@sogn.dk
Ansættelsessamtaler samt prøvespil finder sted den 5. maj 2021.