Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Organist til Tarm Pastorat

Vi har allerede to engagerede organister og søger en tredje. Tarm Pastorat er et femsogns pastorat med tre præster. Vi er et pastorat i udvikling og søger derfor en organist mere. Stillingen er en deltids stilling med 10 timer ugentligt. Ansættelsen vil finde sted ved Tarm Menighedsråd.

Tarm Pastorat består af Lønborg, Egvad, Tarm, Ådum og Hoven sogne, og tæller ca. 6.400 indbyggere hvoraf ca. 5.300 er medlemmer af folkekirken. Sognene er præget af en levende kristendom og der er god søgning til gudstjenesterne.

Fleksibilitet prioriteres højt i vores hverdag. Vi har fokus på hinandens individuelle faglige kompetencer og interesseområder, og forsøger på bedst mulig måde at skabe indhold, der matcher den enkelte medarbejder. Derfor må det forventes, at arbejdspladsen er i alle fem kirker, men tilknyttes Hoven og Ådum kirker. Der er et varmt kollegialt sammenhold med rig mulighed for faglig sparring.

Vi søger en organist til følgende opgaver:

  • Gudstjenester primært i Hoven og Ådum. Arbejdsplan for alle fem sogne udarbejdes i samarbejde med de to andre organister.
  • Indgå i et samarbejde med de andre organister omkring lørdagsvagter, samt ferie og friweekender. Man skal forvente 4-5 lørdage i kvartalet, hvor man er til rådighed i hele pastoratet.
  • Enkelte sang- og foredrags arrangementer i Hoven og Ådum.
  • 1 enkelt årligt arrangement i Tarm Kirke. (En musikaften i ultimo juni i samarbejde med én af pastoratets organister.)
  • Spille til en klassisk gudstjeneste, men også være frisk på nye salmer fra f.eks. 100 Salmer og andre rytmiske sange.

Sognene i Tarm Pastorat er præget af en stor frivillighed og engagement omkring kirken. De øvrige organister er meget fleksible omkring kirkelige handlinger i hverdagene, så den tredje organist vil primært skulle spille i weekenderne. Det er derfor den perfekte stilling der kan kombineres med uddannelse eller andet arbejde.

Orglet i Hoven er et: P. Bruhn & Søn, fra 1987, 7 stemmer, 1 manual og pedal. Flere af stemmerne er delt i to registertræk - diskant/bas. Orglet i Ådum er et: Frobenius fra 1976 med 6 stemmer, 1 manual og pedal. Orglet i Tarm er et Frobenius med 22 stemmer og 3 manualer. Orglet i Lønborg er et: P. Bruhn & Søn, 8 stemmer, fra 1992, 1 manual og pedal. Orglet i Egvad er et: Frobenius, nyrenoveret, med 6 stemmer, 1 manual og pedal. Alle instrumenter er velholdte og velklingende. Der er el-klaver i Tarm, Lønborg, Hoven og Ådum kirker.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 279.605,00 kr. – 408.653,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 286.774,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.551,94 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 312.055,00 kr. – 380.245,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 40.150,06 kr. – 62.358,40 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 301.113,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 316.368,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Rådighedstillægget udgør årligt 36.321,03 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved mere end 4 kirker.

Løn samt rådighedstillæg er oplyst for en fuldtidsstilling og kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder, Tarm Kirke; Lone Bjørn Marcussen på tlf. 2941 6870, Sognepræst; Hans Petur Kirkegaard på tlf.7534 3052, eller til organist Charlotte Husted Nielsen på tlf. 4061 3173.

Ansøgningen med relevante bilag sendes elektronisk til Tarm Menighedsråd til mailadresse 9122fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 15. april 2020.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil finder sted efter aftale. Og i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer i forbindelse med corona-virussen.

Der indhentes børneattest ved ansættelsen.

Ved ansættelsessamtalen vil der deltage et ansættelsesudvalg bestående af medlemmer fra Hoven-Ådum menighedsråd samt Tarm Pastorat. Der skal spilles et selvvalgt klassisk værk af max. 3 minutters varighed, klassiske salmer med efterfølgende modulation til fis mol samt en moderne salme fra 100 Salmer. Alle salmer spilles på orgel. Salmer, der ønskes spillet, vil blive fremsendt samtidig med, at der aftales dag og tid for prøvespil. Der tages vidtgående hensyn, dersom man er nybegynder i organistfaget. Prøvespillet og efterfølgende samtale foregår i Hoven Kirke.

Vi ønske ansættelse hurtigst muligt eller senest pr. 1. juni.

Tarm Menighedsråd