Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her
Organist ved Aarhus Domkirke
En stilling som organist ved Aarhus Domkirke er ledig til besættelse pr. 1. marts 2020. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Menighedsrådet forventer uddannelsesmæssige kvalifikationer på niveau svarende til en kandidateksamen fra et dansk musikkonservatorium. Der forventes kompetencer på højt niveau inden for orgelspil såvel som korledelse. Der lægges desuden stor vægt på liturgisk forståelse.
Det forventes, at organisten
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med
Organisten har sammen med domorganist og domkantor ansvar for det omfattende kirkemusikalske arbejde ved Aarhus Domkirke.
I Aarhus Domkirke er der blandt andet 3-4 ugentlige gudstjenester, ca. 5 årlige musikgudstjenester, ordinationsgudstjenester, arrangementer i sognegården og 3-4 ugl. konfirmandandagter, forløb med minikonfirmander. Organisten er fast tilknyttet Skt. Clemens Drengekor som akkompagnatør og assisterende dirigent ved korprøver og lejlighedsvis ved koncerter. Ved domkirken er desuden ansat domorganist, domkantor og kantori på 16 sangere og Skt. Clemens Drengekor med ca. 55 medlemmer. Aarhus Domkirke disponerer over 3 orgler: Hovedorglet, landets største, som indtil medio 2020 gennemgår en omfattende restaurering, kororglet, der benyttes til gudstjenester og kirkelige handlinger samt et orgelpositiv. Aarhus Domsogns indbyggertal vokser hastigt i disse år, og der forventes et stigende aktivitetsniveau i forbindelse med byens udvidelse på Aarhus Ø, som vil få indflydelse på det samlede personales arbejdsopgaver i et endnu ukendt omfang. Aarhus Domkirke arrangerer årligt en række koncerter, som den kommende organist forventes at bidrage til med en stærk faglig profil.
Aarhus Domkirke indgår i tæt samarbejde med byens musikkonservatorium og øvrige musikliv, herunder Sangkraft Aarhus.
Der stilles eget kontor med tilhørende elektronisk øveorgel til rådighed i Sognegården, Kannikegade 12.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i overensstemmelse med overenskomst mellem Kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. Kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollat jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Bruttoløn er mellem 312.054,56 kr. – 380.245,11 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 40.150,06 kr. – 62.358,40kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
Ansøgningen sendes elektronisk i en samlet pdf til Aarhus Domkirkes Kontor på mail 8114fortrolig@sogn.dk eller via sikker henvendelse med NemID: https://sikkerformular.kirkenettet.dk/contact/form?sid=8114
Ansøgningsfrist: 9. december 2019 kl. 12.
Der bedes medsendt CV, kopier af eksamensbeviser, anbefalinger samt referenceliste.
Der vil blive indhentet referencer samt børneattest.
Prøvespil og -direktion (indstudering af tilstillet opgave med voksenkor) og samtale forventes at finde sted mandag 13. januar eftermiddag og aften.
Ansøgninger vil blive slettet efter endt ansættelsesprocedure.