Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Stillingen som organist ved Gesten Kirke, Malt Provsti, Ribe Stift

Stillingen er pt. 15 timer pr. uge, men vi er meget åbne overfor, at du sammen med vores nye præst udvikler musiklivet i kirken til gavn for hele sognet, så på sigt er der mulighed for flere timer.

Du skal forvente at varetage følgende opgaver:

  • spille i forbindelse med alle gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger
  • spille ved særlige arrangementer for børnehave og skole
  • arrangere koncerter i samarbejde med aktivitetsudvalget
  • medvirke ved konfirmand- og minikonfirmandundervisning
  • samarbejde med præsten ang. baby- og børnesalmesang
  • lede lejlighedskoret 2 gange årligt
  • spille ved eftermiddags- og aftensarrangementer

Vi kan tilbyde:

  • et orgel fra Marcussen & Søn, 1985, med 10 stemmer, 2 manualer og pedal
  • mulighed for indflydelse på stillingens indhold
  • mulighed for at udvikle det kirkemusikalske liv
  • gode kolleger
  • løn efter gældende overenskomst (se evt. www.folkekirkenspersonale.dk

Vi forventer at du:

  • er imødekommende og positiv
  • er åben for nye musikalske tiltag 

Gesten sogn er et typisk landsby sogn med ca. 1500 indbyggere og et aktivt kirke- og foreningsliv. Kirken er fra det 13. århundrede, senest restaureret 2014 med bl.a. nyt pulpitur til orglet.

Ansøgningsfrist d. 30. november 2020

Stillingen ønskes besat pr. 1.2.2021 eller snarest derefter.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Gesten menighedsråd, Bente Ovesen tlf.: 3061 4751 (efter kl. 16) eller Jens-Alfred Sørensen tlf.: 4275 9490

Ansøgningen skal sendes til: 8938fortrolig@sogn.dk

Løn – og ansættelsesvilkår

Ansættelsen af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkens-personale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 281.963,95 kr. – 412.100,57 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 289.193,46 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.733,75 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 937,75 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 314.687,03 kr. – 383.452,84 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 40.488,76 kr. – 62.884,45 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 303,653,57 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 319.037,10 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 23,609,25 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

Løn, OK-tillæg samt rådighedstillæg er oplyst i nutidskroner pr. 1.4.2020 for en fuldtidsstilling og kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.