Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Kirketjener

Nathanaels Kirke søger engageret kirketjener

Nathanaels Kirke på Amager søger en ny kirketjener, der vil være med til at skabe gode rammer for kirkegængere, frivillige, kolleger og samarbejdspartnere, så alle får lyst til at være en del af vores kirkelige fællesskab.
Stillingen er på 37 timer. Tiltrædelse 1. november eller snarest muligt derefter. Ansættelse sker ved Nathanaels sogns menighedsråd, Holmbladsgade 19, 2300 København S.

Nathanaels kirke er en levende bykirke i et kulturelt mangfoldigt sogn på Amagerbro. Kirken har mange aktiviteter som korundervisning, studiekredse og foredrag, musikarrangementer, højmesser og særlige gudstjenester, FDF, filmklub, litteraturkreds, kirkecafe, menighedspleje, krea-værksted med mere. Jobbet som kirketjener i Nathanaels Kirke rummer stor frihed, så det er vigtigt, at du er engageret og pligtopfyldende med lyst til at arbejde i folkekirken. Du har praktisk og teknisk håndelag og kan sørge for, at vores faciliteter er klar til brug. Du er struktureret, har ordenssans og er god til at planlægge arbejdsdagen og kan arbejde selvstændigt. Du kan rummer de mange forskellige mennesketyper, som du skal samarbejde med hver dag.

Arbejdsområderne er almindeligt forekommende kirketjeneropgaver og omfatter bl.a.:
  • Forberedelse af og medvirken i gudstjenester og kirkelige handlinger
  • Vedligeholdelse og rengøring af lokaler i sognegården og kirken
  • Klargøring og efterfølgende oprydning af lokaler til arrangementer og aktiviteter
  • Ad hoc praktisk støtte til de ansvarlige for vores aktiviteter
  • Pasning af udendørsarealerne
 
Der vil forekomme varierende arbejdstider og aftenarbejde efter aftale. Udover vores nye medarbejder er ansat en halvtids kirketjener.
Aflønning og ansættelse i henhold til OAO-s-fællesoverenskomst og organisationsaftale med tilhørende protokol. Se venligst www.folkekirkenspersonale.dk 
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 270.169,96 kr. – 348.377,94 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 270.169,96 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 25.495,41 kr. (nutidskroner).
Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer om ugen. Lønnen fastsættes under hensyntagen til uddannelse og erfaring. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks kirketjenerforening.
Der indhentes børneattest/straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte kontaktperson, sognepræst Stefan Lamhauge Hansen 4018 0838.


Ansøgningsfrist: 23. september kl. 12.00.

Ansøgning med relevante bilag sendes til menighedsrådet/kontaktpersonen via knappen "Send ansøgning".
 
 

Se mere på vores ansøgersite: https://nathanaelskirke.brandero.com



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f11f2dec)