Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Kirkesanger søges

En stilling som kirkesanger ved Asperup og Roerslev Kirker, Asperup-Roerslev Pastorat (Middelfart Provsti) er ledig pr. 1. april 2020.

Stillingen er på 16 timer pr. uge og kan evt. deles mellem to personer.

Kirkesangeren skal varetage følgende opgaver:

  • Synge ved gudstjenester og kirkelige handlinger
  • Synge ved hverdagsgudstjenester
  • Stå for babysalmesang
  • Medvirke til minikonfirmandundervisningen og lejlighedsvis til konfirmandundervisning
  • Gerne solooptræden
  • Deltage i medarbejdermøder efter behov

Asperup og Roerslev Sogne har 1.919 indbyggere, og der er 6 ansatte i pastoratet, som er kendetegnet ved grundtvigsk kirkeretning, et aktivt menighedsråd og en aktiv menighed.

Vi forventer, at du er fortrolig med det kirkelige liv, at du er udadvendt, positiv og kan arbejde selvstændigt, men absolut også at du har lyst til og evner at samarbejde med menighedsråd, præst og kirkens øvrige medarbejdere. Vi forventer at du er imødekommende og tager venligt imod menigheden i kirkerummet.

Ansættelse sker ved Asperup og Roerslev Sognes Menighedsråd beliggende Kirkestræde 1A, 5466 Asperup.

Ved ansættelse med 8 timer pr. uge eller derover:

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 279.605,22 kr. – 408.653,19 kr. (1. oktober 2019-niv). Fikspunktet er 286.774,24 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.551,94 kr. (1. oktober 2019-niv.).

OK tillæg på 929,91 kr. (1. oktober 2019-niv.)

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Menighedsrådets forslag til lønniveau er 124.010,48 kr. + rådighedstillæg og OK-tillæg (samlet 9.721,88 kr.) ved ansættelse på 16 timer (1. oktober 2019-niv.). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

Hvis stillingen deles af flere kirkesangere:

Ansættelse med 8 timer pr. uge eller derover vil være omfattet af det ovenfor anførte overenskomstgrundlag.

Kirkesangere som skal stå til rådighed for tjenester som ikke kan planlægges med en måneds varsel vil modtage rådighdstillæg for ovenfor anført.

Ansættelser med færre end 8 timer pr. uge omfattes ikke af overenskomstgrundlaget og vil i stedet ske på individuelle vilkår, som aftales mellem menighedsrådet og kirkesangeren.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand Marion Anna Strandgaard på telefonnummer 27211947/mail 7827@sogn.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til menighedsrådsformand Marion Anna Strandgaard eller på mail til 7827fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 24. februar 2020.

Ansættelsessamtaler og prøvesang forventes at finde sted 18. marts 2020.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer samt børneattest.