Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Kirkesanger

Kirkesanger søges pr. 1. maj

Solo kirkesanger ved Mørkhøj Kirke, Gladsaxe-Herlev provsti, Helsingør Stift, opslås hermed til besættelse pr. 1. maj.

Der er i alt ansat to sangere, hvor hver har rådighed hver anden uge for tjenester og arrangementer, som aftales indbyrdes mellem de to sangere. Mandag er fridag. Arbejdstiden er 224 timer på årsbasis.

Lønnen udgør 5.799 månedligt / 69.597 årligt og betales månedsvis bagud. Der ydes feriepenge efter gældende regler.

Arbejdsopgaver: Lede kirkesangen i samarbejde med organisten ved højmesser, kirkelige handlinger samt andre arrangementer. Det forventes at du er stabil, velforberedt hjemmefra samt alene er i stand til at synge for på salmerne. Ved solo-optræden for eksempel ved allehelgen eller påske ydes ekstra honorar. Har du en velklingende stemme, sans for forskellige musikalske genrer samt har gode samarbejdsevner, så er det dig vi leder efter!

Vi er: En moderne kirke, der ikke er bleg for at prøve nye idéer af. Vi er et travlt hus med mange aktiviteter, som bliver afviklet professionelt. Vi forsøger at holde en uformel omgangstone i hverdagen - det skal ikke være kedeligt at gå på arbejde! Udover dig og den anden sanger varetages musikken i Mørkhøj Kirke af en kirkemusiker, samt organist og korleder.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til organist Christian Devantier på tlf 53614124 eller kontaktperson Henrik V. Pedersen på tlf 2120 8362 samt på kirkens hjemmeside www.moerkhoej-kirke.dk.

Ansøgninger samt relevante bilag sendes til: 7134fortrolig@sogn.dk Ansøgningsfrist: Fredag 30. marts 2020 Foresyngning og interview afholdes fredag den 17. april eftermiddag/aften for udvalgte ansøgere.

Note: Alt afhængig af hvordan Corona-sagen udvikler sig kan foresyngning og ansættelse skydes til maj/juni.