Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

KIRKESANGER OG KIRKE-KULTURMEDARBEJDER TIL SCT. OLAI KIRKE, HJØRRING SØNDRE PROVSTI, AALBORG STIFT

  

KIRKESANGER OG KIRKE-KULTURMEDARBEJDER TIL SCT. OLAI KIRKE, HJØRRING SØNDRE PROVSTI, AALBORG STIFT

 

EN FULDTIDSSTILLING som kirkesanger og kirke-kulturmedarbejder ved Sct. Olai kirke, Hjørring, er ledig pr. 1. januar 2020. Stillingen er nyoprettet.

 

MENIGHEDSRÅDET SØGER en person der sammen med vores organist aktivt kan videreføre det gode arbejde, som allerede er i sognet, samt sætte sit eget præg på sognets musikalske aktiviteter. Der søges en person, der kan og vil virke bredt kirkemusikalsk.

 

SCT. OLAI SOGNEGÅRD ligger ca. 3 km nord for kirken, hvor sognets indbyggere primært bor.

Byggeri af en ny sognegård påbegyndes i efteråret og forventes at stå færdig i 2020. Bygningen vil indeholde kontorfaciliteter til vores nye medarbejder.

 

SCT. OLAI SOGN omfatter ca. 4.000 borgere, og det er et sogn i vækst med både nybyggeri og generationsskifte. Der er blandt andet en stor skole og et ældrecenter i sognet.

 

I Sct. Olai SOGN bliver du en del af en gruppe medarbejdere, der kender hinandens roller. Vi arbejder godt sammen, både med hinanden og med præster og menighedsråd, og prioriterer tid til fælles planlægning og samarbejde.

 

DU FORVENTES AT KUNNE VARETAGE FØLGENDE OPGAVER:

  • Synge til højmesser (som udgangspunkt hver anden søndag) og andre gudstjenester og handlinger i kirke, kapel, sognegård og ældrecenter
  • Lede babysalmesang
  • Oprette og lede en musikalsk legestue og 1-2 børnekor
  • Forestå undervisningen af juniorkonfirmander

 

Ansættelsen sker ved Sct. Olai Sogn

Sct. Olai Sogn udgør et pastorat sammen med Sct. Hans Sogn. Der er i pastoratet ansat 3 præster.

Det påregnes at der mellem de to sogne indgås en samarbejdsaftale om gensidig vikarforpligtigelse.

Læs mere om sognet på www.sctolai-hjoerring.dk

 

Lønindplacering

Ansættelse af en kirkesanger og kirke-kulturmedarbejder vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder og det tilhørende protokollat for kirkesanger/kirke-kulturmedarbejder.

 

Årslønnen for en kirkesanger/kirke-kulturmedarbejder aftales inden for intervallet 277.280 kr. – 405.255, kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 298.609 kr. (nutidskroner).

Rådighedstillægget udgør årligt 31.245,44 kr. (nutidskroner).

 

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og kirkesanger/kirke-kulturmedarbejder inden ansættelsen.

 

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

 

Nuværende tjenestemandsansatte har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

 

ANSØGNINGSFRIST: mandag den 30. september 2019, kl. 23:59

 

ANSÆTTELSESSAMTALER forventes afholdt uge 41

 

VED ANSÆTTELSE vil der blive indhentet børneattest og referencer. Der er tre måneders prøvetid.

 

SPØRGSMÅL om stillingen kan rettes til kontaktperson for Sct. Olai menighedsråd Svend Riis,

tlf. 4028 7670 eller sognepræst Kirsten Staghøj Sinding, tlf. 2388 4838, e mail: kss@km.dk   

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

ANSØGNING vedhæftet eksamensbeviser, dokumentation for eventuel efteruddannelse og anbefalinger sendes som e-mail til Sct. Olai Sogns sikre postkasse: 8456fortrolig@sogn.dk