Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Sognepræst i Stege-Nyord Pastorat i Roskilde Stift

En fuldtidsstilling som sognepræst i Stege-Nyord Pastorat i Roskilde Stift er ledig.

Stillingen som sognepræst i Stege-Nyord Pastorat svarer til 50 % af fuldtidsbeskæftigelse, derudover er der til stillingen knyttet en forpligtelse som turist- og pilgrimspræst i Stege-Vordingborg Provsti svarende til 50 % i henhold til et af biskoppen udfærdiget regulativ.

Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken. Der vil til lønnen kunne ydes et rådighedstillæg på 43.000,- årligt (afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012).

Der tages forbehold for udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen.

For ikke ordinerede ansøgere bedes kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet vedlagt.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K., og sendes direkte til Biskoppen over Roskilde Stift, Stændertorvet 3 A, 4000 Roskilde, e-mail: kmros@km.dk. Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdag kl. 15:00. Såfremt ansøgningen fremsendes pr. mail bedes ansøgeren ved henvendelse til Roskilde Stift sikre sig, at ansøgningen er rettidigt modtaget.