Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Organist søges til Asminderød Sogn, Asminderød Kirke med Fredensborg Slotskirke

En fuldtidsstilling (37 timer) som organist ved Asminderød Kirke og Fredensborg Slotskirke er ledig til besættelse fra 1. november 2020.

Om Asminderød Sogn

Musik og sang er en integreret og højt prioriteret del af i livet både i Asminderød Kirke og i Fredensborg Slotskirke. Begge kirker har stærke traditioner for koncerter og musikgudstjenester -  og for et højt musikalsk niveau. Fredensborg Slotskirkes Pigekor med korleder og korproducent hører til sognet, og koret synger til både gudstjenester og koncerter. Asminderød Menighedsråd har desuden været en af drivkræfterne bag etableringen af Sangcenter Nordsjælland og af Nordsjællands Korskole i Fredensborg Provsti.

Der er ansat 3 præster, en organist (den ledige stilling), en korleder og en korproducent, en kordegn, en kirkesanger, en fuldtids- og en deltidskirketjener. Asminderød Sogn har 9.900 indbyggere, heraf cirka 7.700 folkekirkemedlemmer.

Asminderød Kirkes orgel er bygget af Gunnar Fabricius Husted i 1993 med 30 stemmer, heraf 1 delvis transmitteret, fordelt på 2 manualer og pedal. I Asminderød Kirke står et akustisk flygel af mærket Yamaha i sideskibet.

Fredensborg Slotskirkes orgel er bygget af Marcussen & Reuter i 1846 med 17 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Orglet er ombygget af Marcussen & Søn i 1960, og der er igangværende planer om en restaurering og tilbageføring af orglet. I Fredensborg Slotskirke findes desuden et kororgel med 4 stemmer bygget af Henk Klop i 1997.

I Asminderød Sognegårds store sal står et flygel af mærket Yamaha. Der er kontor til organisten i Asminderød Sognegård. Fredensborg Slotskirkes Pigekor har et mindre øverum i Slotskirken og et større til korundervisningen i sognegården.

Organistens kerneopgaver

  • Musikledsagelse (orgel) til gudstjenester og kirkelige handlinger i Asminderød Kirke og Fredensborg Slotskirke
  • Arrangør af kirkernes koncerter og musikgudstjenester
  • Tæt samarbejde med Cille Buch, dirigent og korleder af Fredensborg Slotskirkes Pigekor og akkompagnatør for koret samt lejlighedsvis også for korene i Nordsjællands Korskole
  • Deltagelse i Fredensborg Provstis Korsamarbejde med plads i korrådet
  • Samarbejde med Sangcenter Nordsjælland med plads i styregruppen
  • Tæt, dagligt samarbejde med kirkens øvrige ansatte herunder deltagelse i ugentligt kalendermøde
  • Aktiv deltagelse i menighedsrådets arbejde omkring musiklivet i sognet, herunder medlem af rådets musikudvalg.

Organistens profil

  • Veldokumenteret og højt musikfagligt niveau
  • Rodfæstet i den klassiske musiks tradition og åben over for nyere musik
  • Gode samarbejdsevner i forhold til menighedsråd og kolleger
  • Glæde ved at videreføre sognets traditioner for musik og sang og lyst til at videreudvikle det
  • Engagement i korarbejdet og i samarbejdet med korleder Cille Buch
  • Erfaring med alle organistens kerneopgaver samt et godt netværk til at arrangere koncerter
  • Kapacitet til både en travl hverdag med mange kirkelige handlinger og til at arbejde langsigtet og visionært for at styrke musikken og sangen i vores sogn, både blandt de aktivt udøvende korsangere og blandt sognets folkekirkemedlemmer.

Vilkår

Ansættelse sker ved Asminderød Sogns Menighedsråd, Asminderødgade 48, 3480 Fredensborg.

Ansættelsen er omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater. Aftalen kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem kr. 314.687 kr. – 383.453 kr. årligt (nutidskroner). Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 40.488.76 kr. – 62.884,45 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med uddannelse i orgel- og korledelse (tidl. PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 303.654 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 319.037 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 30.780,28 kr.

Menighedsrådet vil indhente børneattest og referencer ved ansættelse.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand for menighedsrådet og kontaktperson Bjarne Henneman på telefon 4088 7610 eller e-mail bjarne@henneman.dk  eller til sognepræst Hedda Salomonsen på telefon 2826 0945 eller e-mail hesa@km.dk.

Ansøgning og relevante bilag sendes pr. e-mail til: asminderoed.sogn@km.dk senest mandag den 24. august 2020.

Samtaler og prøvespil forventes afholdt mandag den 7. og tirsdag den 8. september.