Påskeinfo
Gennem den kulsorte sky

Gennem den kulsorte sky

I novellesamlingen 'Gennem den kulsorte sky' fortolker og gendigter syv af landets bedste skønlitterære forfattere hver en af påskens tekster. Bogen er et af de tiltag som er taget i forbindelse med at sætte ekstra fokus på påske.

Læs mere her.

Gennem den kulsorte sky er en verselinje fra Kingos store påskesalme ”Som den gyldne sol frembryder”. Om lyset, der – måske – baner sig vej gennem mørket. 

Påsken er den vigtigste højtid i den kristne kirke. For det moderne menneske kan det imidlertid være svært at nærme sig de gådefulde begivenheder og det stærkt ladede symbolsprog i de bibelske tekster. Hvorfor skal Jesus først indtage Jerusalem som en sejrherre for siden at pines til døde og endelig genopstå? 

Gennem den kulsorte sky indeholder frie fortolkninger og gendigtninger af påskens tekster  dag for dag. Syv af landets bedst skrivende forfattere forholder sig med egen stil og stemme til  de dramatiske begivenheder, som levendegøres i  sanselige detaljer. Forfatterne viser nye veje ind i påskens tekster, så de taler direkte ind i vores tid uden at miste perspektivet til det evige og almene.

Med tekster af Dy Plambech, Bjarne Reuter, Pia Juul, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Harald Voetmann, Lars Husum og Jens Smærup Sørensen.


"En håndfuld af vore bedste fortællere skriver sig op mod påskeugen. Resultatet er et mindre mirakel." Weekendavisen

"I Gennem den kulsorte sky bliver påskeunderet skrevet inden for en nutidig bevidstheds rækkevidde. Mere kan hverken biskopper, kirkeministre eller læsere i øvrigt bede om." - Berlingske (4 stjerner)

"Moderne bibelfortælling på højt litterært niveau." - Kristeligt Dagblad

GENNEM DEN KULSORTE SKY
Påskehistorier

Udgivet af Kristelig Dagblads Forlag

144 sider, 199,95 kr.