Næstekaffe
Næstekaffe i din kirke

Næstekaffe i din kirke

Velkomstmiddag? Samtalesalon? 'Podcast live'? eller bare en hilsen fra kirken til de travle forældre?

Podcasten Næstekaffe er først og fremmest indhold fra folkekirken til de ca. 30-årige, som de kan tage i ørene og med på farten. Det skulle gerne minde dem om, at folkekirken har noget værdifuldt og vigtigt også til dem. 

Det vil mange lokale kirker også gerne give dem oplevelsen af. De vil gerne gøre mere ud af at åbne kirkens fællesskab for de nytilflyttede familier, også de voksne! 

Inviter til Næstekaffe i sognet

Find grydeklare materialer og konkrete ideer til, hvordan I kan bruge Næstekaffe til at invitere de travle unge voksne omkring 30 år indenfor.

Sammen med to pilotsogne, Elev og Sankt Lukas i Århus, har vi udviklet to ideer til arrangementer på baggrund af Næstekaffe og prøvet dem af i praksis ved to pilotarrangementer. Begge arrangementer har podcast og samtale som de primære elementer, men ellers er de meget forskellige. Det ene foregår i kirkerummet, det andet udenfor. Det ene foregår i fuld fart, det andet i ro og fordybelse. Men begge arrangementer er blevet godt modtaget af deltagerne i pilotsognene, der gerne vil have mere af samme slags.

Materialerne er udviklet som to grydeklare arrangementer med drejebog, erfaringer og pr-materialer, men med masser af muligheder og inspiration til at tilpasse materialerne til netop jeres sogn.

Løb og eksistentielle samtaler

Arrangementet består af ½ times løbetur, mens man lytter til en episode af podcasten Næstekaffe, og derefter ½ times samtale i små grupper om podcasten og dens tema. Det giver de travle unge voksne mulighed for at kombinere motion med refleksioner og samtaler om de store ting i livet. Og efter godt 1 time er på de på vej hjem igen, så det er overskueligt for dem at deltage.

Podcastlytning og samtaler i kirkerummet

Arrangementet er et aften-arrangement, der består i, at man i fællesskab lytter til en episode af podcasten Næstekaffe (ca. 30 min.), og derefter har 1 time med samtale i små grupper om podcasten og dens tema over et glas vin.

 

Materialer til Næstekaffe

Hvis du vil være med til at gøre folkekirkens nye podcast kendt, er her materialer, du kan bruge i din kirkes kommunikation.

 

I november 2018 gjorde vi opmærksom på Næstekaffe med Go-Cards, postkort man kan tage med hjem fra caféer og biografer. 

Hvis I vil have postkortene liggende i kirken eller selv bruge dem, kan du skrive til redaktion@folkekirken.dk og bestille en stak. 

Eller du kan hente trykfilen her og få dem trykt hos kirkens egen trykker.

Hent trykfil til kort nr. 2 her.

 

Den letteste måde at give Næstekaffen videre på er ved at dele opslag på Facebook. Følg med på folkekirken.dks Facebookside, hvor der i løbet af november kommer film, billeder og grafikker.

 

Har du ideer eller erfaringer fra din kirke, du gerne vil dele, vil vi rigtig gerne høre fra dig. Skriv til os på redaktion@folkekirken.dk og skriv 'Næstekaffe' i emnefeltet.