Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her
Udarbejdet af Elof Westergaard, biskop, Jens Zorn Thorsen, kirkegårdsleder, Anne Kjærsgaard, teolog og Ulla Haahr, kommunikationschef.
I 2020 var kirkerne lukket for påskens gudstjenester. Det vil de ikke være i 2021, men Corona-virus sætter imidlertid fortsat begrænsninger på kirkelivet – både i kirkerummet og udenfor. Den kommende påske skal med stor sandsynlighed også fejres under særlige vilkår .
Kirkerne er særlige huse, og det er vigtigt, at vi kan samles til gudstjeneste i disse rum. Men afhængig af restriktioner til påske kan det også være en ide at se på muligheder for også at markere og fejre påsken udenfor og andre steder end inde i kirkerne. Kirkegården er i den forbindelse et særligt rum, som har nogle af de samme kvaliteter som kirkens rum. Det er et fælles rum, hvor vi altid mødes i øjenhøjde. Her knyttes vi sammen med generationerne før os, og vi bliver mindet om livets skrøbelighed og den tak, vi skylder dem, der levede før os. Vi bliver her altid mindet om, at der er mere, vi deler, end der skiller os ad. Kirkegården er et sted, hvor det fællesskab og ansvar, vi har for hinanden, bliver understreget. Her bliver vi ikke kun mindet om døden - påskens budskab fuld af både mørke og lys, sorg og håb har der sin plads.
Men også andre rum kan bruges. Evangeliet kan forkyndes hvor som helst. Som når man mange steder anden pinsedag holder gudstjeneste udendørs, kan det naturligvis også ske til påske. Det kan være i naturen et sted, lagt ind som en vandring enten sammen eller hver for sig. Eller som det også nævnes i fællesskab som en drive-in gudstjeneste på en p-plads eller andet sted. Endelig er der alle de digitale muligheder, som fortsat bliver udviklet med stor kreativitet rundt omkring.
Her kommer en række forslag til aktiviteter.
HUSK: Som arrangør skal man altid forholde sig til det gældende forsamlingsforbud og andre restriktioner som areal- og afstandskrav.
VIGTIGT:
HUSK: Ved aktiviteter på kirkegården skal det gøres meget tydeligt, at de gældende ordensregler for adfærd på kirkegården naturligvis skal respekteres.
Når der arrangeres vandringer, Påskeskattejagt eller lignende skal det også tydeligt annonceres, at man højst må væres 5 personer i grupperne (eller det til enhver tid gældende forsamlingsforbud), at grupperne ikke må passere hinanden tæt, og at der generelt holdes geografisk afstand mellem grupperne. Læs mere her: https://www.coronasmitte.dk/spoergsmaal-og-svar-om-covid-19/arrangementer-og-forsamlinger