Højtider og traditioner

Få et hurtigt overblik over kirkens højtider, eller dyk ned i de enkelte højtiders baggrund og traditioner.

Fjerde søndag før juledag begynder adventstiden. Advent betyder komme, og er forberedelse og forventning til julen, hvor vi fejrer, at Jesus kom til verden. Mange adventstraditioner handler netop om at glæde sig og tælle ned til jul.
Læs mere om advent

Jul er festen for Jesus’ fødsel. Det er en højtid, som sætter sit præg på kirke, familie og arbejdsplads. Den bliver markeret i skoler, institutioner og forretninger, på gader og stræder. 

Til jul har alt en symbolsk betydning og en særlig historie. Maden, pynten og traditionerne.

Læs mere om julen

Tip: Højtiderne kan sagtens fortælles i en moderne version. I 2012 hittede folkekirken.dk på de sociale medier, da mere end 200.000 danskere i løbet af to uger så juleevangeliet, som det kunne have set ud, hvis Jesus var født i en facebooktid. Se videoen på Youtube.

Helligtrekonger markerer, at vise mænd fra Østerland besøgte Jesus i Betlehem. Julen varer ikke lige til påske, men i kirken varer den helt til Helligtrekonger d. 6. januar. I flere lande kaldes dagen stadig Trettendedagen, fordi den falder 13 dage efter juledag og afslutter julen med historien om de hellige tre konger, som fulgte stjernen fra Østerland til stalden i Betlehem. 
Den 6. januar er ikke længere en helligdag i Danmark. Fejringen af de hellige tre konger er i stedet første søndag efter nytår, som har navnet helligtrekongers søndag.
Læs mere om helligtrekonger

Fasten er perioden mellem fastelavns søndag og påskeugen. Gennem tiden har der været forskellige forskrifter for fasten. Faste i kirkens tradition handler dog aldrig om at sulte, men snarere om at undvære luksus.
Læs mere om faste

Påskefesten begynder Palmesøndag med fortællingen om Jesus, der drager ind i Jerusalem, og varer til 2. påskedag, hvor Jesus viser sig for sine venner og disciple, som den opstandne.
Påskens dage er palmesøndag, skærtorsdag, langfredag,
påskelørdag, påskedag og 2. påskedag.
Datoerne for påskeugen varierer fra år til år, fordi påskedag ifølge traditionen skal falde første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder, at påskedag kan falde tidligst den 22. marts og senest den 25. april.
Læs mere om påsken

Store bededag

Store Bededag er fredagen før 4. søndag efter påske. I dag forbinder mange den med varme hveder og konfirmationer, men Store Bededag var tiltænkt bøn, faste og bod.
Læs mere om Store Bededag

Kristi himmelfarts dag fejres 40 dage efter påske og ti dage før pinse. Den falder altid på en torsdag, tidligst 30. april og senest 3. juni. Kirken fejrer ved Kristi himmelfart, at Jesus 40 dage efter sin opstandelse steg til himmels.
Læs mere om Kristi himmelfart

Pinsen er festen for Helligåndens komme, som falder 50 dage efter påske. Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste, som betyder den halvtredsindstyvende.
Pinse er efter jul og påske kirkens tredje store højtid. Her fejres det, at Helligånden kom som ildtunger til disciplene, og gjorde dem i stand til at tale på alle sprog, så de kunne gå ud i verden og fortælle om Jesus til alle folkeslag.
Pinsen er også den kristne kirkes begyndelse. Derfor kaldes pinsen også for kirkens fødselsdag.
Læs mere om pinse

Trinitatis betyder treenighed på latin. Trinitatistiden begynder søndagen efter pinse og varer til sidste søndag før advent.
Trinitatis søndag er en lille kirkelig festdag for treenigheden: Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Gennem vinterens og forårets mange højtider bliver begivenheder knyttet til Gud som skaber, som Guds søn og som Helligånd fejret hver for sig. Trinitatis søndag markeres enheden af Gud Fader, Søn og Helligånd.
Derpå følger trinitatistiden hen over sommeren og efteråret. Den kaldes kirkens hverdag eller det festløse halvår. Afhængig af påskens placering er der omkring 25 trinitatissøndage.
Læs mere om trinitatis

Allehelgen falder altid første søndag i november. Det er en søndag til minde om de døde, både dem vi selv har mistet og alle de mennesker, som har båret den kristne tro videre gennem generationer.
Gudstjenesten Allehelgensdag skaber gennem bønner og salmer plads til at mindes og sørge over dem, vi har mistet. Og der er plads til at takke for det liv, vi fik lov at dele med dem. I mange kirker bliver navnene på dem, som i årets løb er døde, læst op. Nogle steder tænder man lys for dem. 
Læs mere om allehelgen