Begravelseshistorier
Sådan vil vi begraves

Sådan vil vi begraves

Over halvdelen af befolkningen vil brændes, mens kun en sjettedel vil begraves. Mange har ikke taget stilling.

Når du dør, hvordan vil du så begraves?

Det er et af de spørgsmål, der stilles en stor befolkningsundersøgelse af danskernes religiøsitet og forhold til folkekirken i 2020, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter står bag. Og ser man på hele befolkningen, fordeler det sig sådan:

Ud af de tre svarmuligheder (kremeres, begraves, ikke taget stilling) har langt de fleste altså valgt kremering, nærmere bestemt 56 procent. Mange færre, kun 17 procent, har svaret, at de vil begraves, mens hele 28 procent ikke har taget stilling. Fordelingen er ikke er så overraskende, eftersom 82 % af de afdøde i 2015 blev kremeret. 

Men dykker man ned i tallene, dukker der nogle interessante forskelle op, når man fordeler på eksempelvis køn, alder og trosmæssigt ståsted.

Fakta

Historisk og teologisk baggrund

Befolkningens begravelsespraksis kan læses som en slags temperaturmåling af den religiøse samfundsudvikling. De moderne kremeringspraksisser opstod i 1860’erne og 1870’erne, men kremering blev først for alvor en konkurrent til kistebegravelser 100 år senere i 1970’erne. 1976 markerer det år, hvor kremering for første gang blev valgt som begravelsespraksis ved 50 % af dødsfaldene i Danmark. I andre europæiske lande repræsenterer kremering noget sekulært, der står i opposition til den kristne praksis med kistebegravelser. Men som teologen Anne Kjærsgaard argumenterer for i en ph.d.-afhandling om begravelsespraksisser i Danmark, er den udbredte danske kremeringstrend tættere bundet til en luthersk verdensforståelse end til et sekulært opgør.

 

Traditionelt har kristne valgt begravelse frem for kremering, fordi kroppen er vigtig at holde intakt til efterlivet. Men især i vesteuropæiske protestantiske områder er kremering i dag fuldt accepteret som begravelsespraksis. I Danmark har folkekirken ikke bare accepteret brugen af kremering, men kirken inkorporerede denne praksis meget tidligt. Allerede fra 1923 begyndte folkekirken at bygge og eje krematorier, sådan at den i dag ejer to tredjedele af alle krematorier.

 

I Danmark har folkekirken også begravelsesmyndigheden, og dermed ind-går begravelse som en af de kontaktflader til folkekirken, som stort set hele befolkningen har til folkekirken.

 

Kilder: FUV, DST.dk, begravelse.dk, 'Funerary culture and the limits of secularization in Denmark today' af Anne Kjærsgaard 2017, Kirkeministeriet

Begravelsesform fordelt på køn 

For eksempel er flere kvinder end mænd afklarede omkring at vælge begravelsesform. Samtidig er der flere kvinder, der vælger kremering end mænd.

Begravelsesform fordelt på alder/generation

Dernæst er der store forskelle i forhold til, hvilken befolkningsgruppe der bliver spurgt. De ældre er i højere grad afklarede omkring, hvilken praksis, de ønsker, og så vælger de i højere grad end yngre kremering. 

Begravelsesform fordelt på tro

Også tro spiller tilsyneladende ind på, hvilken begravelsesform, man ønsker. I hvert fald kan man fra tallene i undersøgelsen konkludere, at flere troende respondenter vælger kistebegravelse. Samtidig er denne gruppe også mere afklarede omkring valg af begravelsesform.

Udviklingen i begravelsesformer

Udviklingen over de seneste 10-20 år har været, at stadigt flere vælger en borgerlig begravelse. Den væsentligste forskel på en borgerlig og en kirkelig begravelse er, at man ved en borgerlig begravelse ikke kan bruge kirken som ramme for ceremonien eller have en præst til stede. 

Det er dog stadigvæk langt størstedelen, som får en kirkelig begravelse. I 2020 var der således kun 15 procent, som blev borgerligt begravet. 

 

Om befolkningsundersøgelsen

  • Befolkningsundersøgelsen ’Religiøsitet og forholdet til folkekirken’ skal bidrage til en solid og opdateret beskrivelse af danskerne religiøsitet i 2020.
  • Undersøgelsen er den største af sin art og består af to dele.
  • 1. del er en spørgeskema-undersøgelse blandt 4000 voksne danskere om trosforestillinger, religiøs adfærd og holdninger til folkekirken.
  • 2. del består af en kvalitativ interview-undersøgelse med samme fokus, som udkommer i 2022.
  • Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har taget initiativ til undersøgelsen. Norstat og Danmarks Statistik har stået for indsamlingen af data.
  • Svarene i undersøgelsen gengiver respondenternes ønske om begravelsespraksis lige nu.

Læs hele rapporten digitalt her.