Enter caption here
At være tæt på døden
Har vi været tæt på en døende eller mistet et elsket menneske, kender vi til at blive fyldt af stærke følelser: sorg og frygt, glæde og vrede. Det er umuligt at forestille sig døden. Og det er svært at forestille sig livet uden et elsket menneske.
Vi kan blive vrede over at skulle miste en, vi holder af. Måske kan vi længes så meget efter, at smerten skal høre op, at vi næsten kan glæde os til døden. Måske bliver vi bange eller fyldt af sorg og savn.
Samtale hjælper
Det er almindeligt, at følelserne bliver så stærke, at de næsten tager magten fra en eller lammer og gør følelsesløs. Det kan være godt at tale højt med et andet menneske om de følelser og tanker, vi gør os. Det bedste kan være at tale med sine nærmeste, dem som kender os godt.
Men nogle gange holder vi os tilbage af frygt for at gøre andre af kede af det, eller vi ønsker ikke at belaste vores nærmeste, som måske også er ramt af sorg. Her er det for mange en rigtig god oplevelse at tale med præsten. Enten din egen sognepræst eller, hvis du er tilknyttet et sygehus, stedets sygehuspræst.
Tal med en præst
Præster har erfaring med sjælesorgssamtaler. Det vil sige samtaler, der drager omsorg for sjælen. Sygehuspræsten taler dagligt med døende og pårørende i sorg. Og præster har stor erfaring med at tale med mennesker om livet og døden. De er ikke bange for alvor eller sorg. Samtalen med en præst kan give et rum at være til stede i med det, som er på færde i sjæl og sind. Frygt og glæde, kærlighed og sorg. Samtalen kan også hjælpe dig til at rette dine tanker, din tak, din vrede og din bøn om hjælp til Gud.
Tal med Gud
Vi kan også tale om det, som gør ondt, ved at bede til Gud. Forsøg at sige det, du tænker, højt til Gud. Det kan virke underligt i begyndelsen, men det hjælper tit. Prøv dig frem og mærk efter om det, du får sagt, dækker dit anliggende. Sig det så enkelt og så tæt på sandheden, som du kan komme frem til. Skæld ud, sig tak, bed om hjælp.
