Jesper Svendsen
- Dåben er smukkere, større og dybere end noget andet. Det er lidt ligesom med juleaften. Det, der bare er et grantræ med lys på midt i stuen, rummer samtidig så uendeligt meget mere. Det samme kan du sige om dåben, siger Louise Højlund, sognepræst og medforfatter til dåbsmagasinet 'Ingen kan bære sig selv'.
Dåbsritualet er en markering af, at en særlig relation tager sin begyndelse ved, at Gud giver mennesket et tilhørsforhold til verden og siger: Hey, du hører til her hos mig - du er ikke alene i verden!
Og når man ved, at man ikke er alene i verden, så får man også en grundlæggende ansvarsfølelse, som man bærer med sig, og som man møder andre mennesker med, forklarer hun.
Dåben giver Gud noget krop
Rigtig mange børn har ifølge Louise Højlund spontane erfaringer eller oplevelser med Gud. De kan for eksempel opstå, når et familiemedlem dør, i drømme eller også bare helt ud af det blå. Dåben giver barnet en mulighed for at knytte betydning til dets spontane gudserfaring, siger Louise Højlund og uddyber:
- Man kan sige, at dåben giver Gud noget krop. Kristendommens gud trækkes ned på jorden til os mennesker og minder os om, at Gud er her med os. Når man lader sit barn døbe, giver man barnet mulighed for at forstå og fortolke sit liv i lyset af de bibelske fortællinger om Gud, og man sætter på den måde barnet i relation til en stærk tradition.
- Dåben fortæller barnet, at Gud ikke er en hvilken som helst fjern gud, men en gud der har været menneske, og dermed forstår, hvad det er vi går rundt og roder med her på jorden.
Begrænser ikke barnets frihed
Ifølge Louise Højlund er det i dag meget almindeligt, at familier ønsker, at deres barn selv skal vælge dåben til og derfor fravælger at døbe deres nyfødte:
- Det er helt forståeligt, at man overvejer den model. Man ønsker jo i alle sammenhænge, at børn skal være selvstændige og træffe frie valg. Selvstændighed er en evne, vi som forældre meget gerne vil give vores børn med, og netop dåben er en fin lejlighed til at aktivere nogle refleksioner om, hvad selvstændighed betyder, siger Louise Højlund, der ikke mener, at man med dåben vælger noget fra eller begrænser barnets frihed.
Dåben er derimod en mulighed, man giver barnet, siger hun:
- Jeg møder ofte forældre, der mener, at deres barn skal have mulighed for at få den tro, forældrene selv har været vaklende overfor i deres liv. Jeg har oplevet en mor, der specifikt ønskede hendes barn døbt, fordi hun mente, at tilknytningen til kristendommen ville give barnet en jordbundethed og et tilhørsforhold i livet. Hun havde selv savnet kristendommen i sit eget liv.
Trosbekendelsen er en fortælling
Ofte må der lidt hjælp til for etablere en forståelse af trosbekendelsen, og derfor oversætte Louise Højlund den ofte for de dåbsforældre, hun taler med:
- Ikke for at lave den om, men for at gøre den autentisk og vedkommende. Den er ikke bare en remse, men en levende fortælling. Noget, der ofte slår mig, er den kæmpe sproglige forlegenhed, som vi mennesker kan rammes af, siger hun.
- Jeg møder folk, der siger: "Jeg er jo ikke så troende, men jeg beder fadervor hver aften - det skal jeg bare have med”. Det er klart, at hvis man ikke er vokset op med tro, så er den svær at tale om. Jeg kan jo stå nok så meget og sige til dåbsforældrene, at de skal synge salmer med deres børn, når forældrene så svarer: "Kan du ikke tro lidt for mig?”
Video: Hvad er barnedåb?
Hør Louise Højlund fortælle, hvad barnedåb er, hvad du giver dit barn ved at døbe det, og om barnet bør vælge selv:
