Fortsæt til hovedindholdet
Fest og familie
Gode råd til talen
Konfirmander giver gode råd til hinandens taler.

Gode råd til talen

Tale eller sang? 

Dine forældre bliver sikkert stolte af dig, hvis du holder en tale eller skriver en sang. Gør det, du har mod på og lyst til. Du skal selvfølgelig også have noget på hjerte. Det kan være, at du gerne vil bruge dagen til at sige tak. Tak for festen, gaverne og selve livet måske. Vær forberedt på, at et par af gæsterne kniber en tåre. De vil være så stolte af dig.

Sådan holder du en god tale

  • Skriv på forhånd det ned, du vil sige
  • Skriv med store bogstaver, så det er let at se, hvor du er nået til
  • Del talen ind i afsnit, så er den lettere at overskue
  • Tal langsomt
  • Træk vejret dybt
  • Kig op fra papiret, se folk i øjnene
  • Stå op, når du taler
  • Giv dig tid til at smile
  • Giv gæsterne tid til at grine
  • Hold pause hvis du bliver for nervøs
  • Øv dig foran spejlet
  • Hold ikke tale i mere end fem minutter. To minutter er også fint
  • Tænk på, at det er din familie, du står overfor. De elsker dig, som du er
  • Husk, man er kun modig, når man gør noget, man ikke tør