Næstekaffe
Iben Maria Zeuthen: lykke

Lykken er skrøbelig

Radioværten Iben Maria Zeuthen har ofte oplevet, at lykken er svær at fange og fastholde. Selv da hun blev mor. 

Iben Maria Zeuthen er 33 år og bor i København. Hun arbejder som radiovært og er især kendt for sine nærværende interviews.

Iben Maria Zeuthen blev for tre år siden mor til Kaj. Sønnen har bragt hende meget lykke, men også tilføjet mere angst til hendes refleksive sind. Derfor har hun brug for rutiner i hverdagen, fordi det giver hende ro. Hun er ikke længere sammen med Kajs far, men de har et godt forhold og bor tæt på hinanden.

De svære 30'ere

Iben Maria Zeuthen ser begyndelsen af 30-årsalderen som en hård og intens tid, fordi der sker mange livsændringer:

- For mig er start-30’erne en meget kaotisk tid. Det er der, hvor vores forældre bliver syge eller dør. Det er der, hvor vi får børn. Og det er der, hvor vi bliver rigtig bange, for hvad hvis der sker noget med vores børn?

I dette podcastafsnit er radioværten taget til Tårnby for at snakke med sognepræst Karsten Møller Hansen om at finde lykken i parforholdet - og miste den igen, om den skrøbelige lykke ved at blive forælder og faren ved at skulle realisere sig selv på jobbet.

Lyt til afsnittet ovenfor, eller download og tag det med dig.

Iben Maria Zeuthen om hverdagslykke

Fakta om 'Næstekaffe':

  • 'Næstekaffe' er en podcastserie om håbet, om kærligheden, angsten og glæden, om sorgen og døden, men mest af alt om livet. Lyt med, når præsten byder en, du kender, på en kop helt almindelig filterkaffe og en samtale uden filter.
  • Find 'Næstekaffe' der, hvor du henter podcasts og her på folkekirken.dk/naestekaffe