Reformationen begyndte i Tyskland. Herfra spredte den sig snart til store dele af Europa, i takt med at Luthers skrifter blev udbredt. Den reformatoriske bevægelse var ikke centralt styret, og derfor udviklede den sig i mange forskellige retninger.
Takket være Zwingli i Zürich og Calvin i Genève blev Schweiz arnested for den gren af protestantismen, der kaldes Den Reformerte Kirke.
Fra Schweiz bredte Reformationen sig til Frankrig og Nederlandene, hvor de reformerte kirker slog rod trods omfattende forfølgelser.
I England var det de skiftende regenter, der bar Reformationen frem. Kong Henrik VIII's privatliv kom til at spille en afgørende rolle.
Også den skotske kirke blev reformert eller presbyteriansk. I Spanien og Italien slog Reformationen aldrig rod. Her stod den katolske kirke stærkt.
