Salmer
Salme

Her finder du 200 af salmebogens mest populære salmer. Du kan høre salmerne, læse om dem og printe teksten. Salmerne er indsunget af kor i Folkekirkens Ungdomskor

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen afslutter Kingos store passionsdigtning på 17 salmer i samme versemål. Kingo anførte dengang, at melodien til påskesalmen burde være “Nu velan, vær frisk til mode”, og det er fortsat den melodi, salmen synges på.

Thomas Kingo 1689.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Thomas Kingo

Om forfatteren
Thomas Hansen Kingo (1634-1703) var digter og biskop. Han har med sin stil og store produktion sat afgørende præg på den nordiske salmesang. Af hans salmer kan blandt mange andre nævnes ”Sorrig og glæde de vandre tilhobe” og ”Vågn op og slå på dine strenge”.  

1634: Født 15. december i Slangerup som søn af en fattig væver.

1654: Kingo forlod latinskolen i Frederiksborg med “berømmeligt testimonium”.

1655: Begyndte teologistudiet, som tog ham tre år.

1661: Kapellan i Kirke-Helsinge hos sognepræst Peder Jakobsen Worm, som levede i sit andet ægteskab med den yngre norskfødte Sille Lambertsdatter Balchenborg, til hvem Kingo senere skulle skrive sit berømte kærlighedsdigt “Chrysilis du, mit Verdens Guld”.

1668: Sognepræst i Slangerup. I Slangerup-tiden skrev Kingo hyldest- og lejlighedsdigte til samtidens mægtigste, heriblandt kongen, og skabte den husandagtssalmebog, som lagde grunden til Kingos berømmelse som sin tids største kirkelige digter.

1669: Opnåede 8. maj magistergrad. Senere på sommeren giftede Kingo sig med Sille, som var blevet enke i 1668.

1670: Sille døde og efterlod Kingo sine 3 døtre.

1671: Gift med enken Johanne Lauridsdatter Lund. Kingo var stor tilhænger af enevælden og skrev dette år et salvingsdigt i anledning af Christian V’s indsættelse.

1676: Kingos egentlige kirkelige digtning indledtes med udgivelsen af Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koors første Part . Her var en morgen- og en aftensalme til hver ugedag.

1677: Biskop i Odense. To år senere blev Kingo ophøjet til adelstanden.

1681: Thomas Kingos Aandelige Siunge-koors Anden Part, eller Siælens opvækkelse til Allehaande Andagter i Allehaande tilfælde. Alting til Guds Ære udkom. Her var bordvers, sange til rejsebrug, som forberedelse til altergang og også mere almene opbyggelsesdigte.

1682: Æresdoktorgrad i teologi.

1683: Kingo blev af kongen betroet at redigere en ny officiel salmebog.

1689: Efter 16 års arbejde blev ” Danmarks og Norges Kirkers forordnede Psalme-bog. Vinter-Parten” sendt i trykken med kongens godkendelse. Bogen indeholdt 267 salmer, hvoraf 136 var Kingos egne.

1690: I januar tilbagekaldte kongen sin godkendelse af salmebogen, sandsynligvis på grund af hofintriger. 4. marts fik Kingo rang af justitsråd.

1694: Johanne døde, og Kingo giftede sig 7 måneder efter med Birgitte Balslev.

1696: Kingo fik til opgave at redigere et nyt salmebogsmanuskript, som var sammensat af et udvalg nedsat af regeringen.

1699: Den forordnede ny Kirke-Salmebog udkom med Kingo som forlægger. Han havde skrevet 86 af salmerne i værket, som kom til at gå under navnet Kingos Salmebog.
1703: Død 14. oktober. Dette år blev 2. del af salmebogen, med salmer til husandagt, udgivet. Heri indgik en række af salmerne fra Thomas Kingos ”Aandelige Sjungekor”.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.


Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

 

1

Som den gyldne sol frembryder
gennem den kulsorte sky
og sin stråleglans udskyder,
så at mørk og mulm må fly,
så min Jesus af sin grav
og det dybe dødens hav
opstod ærefuld af døde
imod påske-morgenrøde.

2

Tak, o store sejerherre,
tak, o livsens himmelhelt,
som ej døden kunne spærre
i det helvedmørke telt!
Tak, fordi at du opstod
og fik døden under fod!
Ingen tunge kan den glæde
med tilbørlig lov udkvæde.

3

Jeg kan finde i mit hjerte,
at min sjæl har trøst deraf,
som kan lindre al min smerte,
når jeg mindes kun din grav
og betænker, hvor du lå
udi dødens fæle vrå
og stod op med kraft og ære.
Hvad kan større glæde være.

4

Ligger jeg i syndens bøje,1
ligger jeg i armod ned,
ligger jeg i sygdoms køje,
ligger jeg i usselhed,
ligger jeg fortrængt, forhadt,
og af verden slet forladt,
skal jeg hus i graven tage,
o, her er dog håb tilbage.

5

Du for synden engang døde,
dermed er min synd betalt;
armod, usselhed og møde,
ja, min sygdom bar du alt;
jeg ved dig oprejses skal,
og af dødens dybe dal
skal jeg hovedet oprette,
al min nød kan det forlette.

6

Synd og død og alle pile,
alt, hvad Satan skyde kan,
ligger brudte ved din hvile
udi gravens mørke land.
Dér begrov du dem og gav
mig en sikker trøstestav,
at ved din oprejsnings ære
jeg skal sejerspalmer bære.

7

Du til livet mig skal vække
ved din stor' oprejsnings kraft.
Lad kun gravens jord mig dække,
orme tære al min saft,
ild og vand opsluge mig;
jeg dør i den tro til dig,
at jeg skal til liv opstande
ud af dødens grumme lande.

8

Søde Jesus, giv mig nåde
ved din gode Helligånd,
at jeg så min gang kan råde
og vejledes ved din hånd,
at jeg ej skal falde hen
udi dødens svælg igen,
hvoraf du engang mig rykte,
da du døden undertrykte.

9

Tak for al din fødsels glæde,
tak for dit det Guddoms-ord,
tak for dåbens hellig væde,
tak for nåden på dit bord,
tak for dødens bitre ve,
tak for din opstandelse,
tak for Himlen, du har inde,
dér skal jeg dig se og finde!