Præster med særlige opgaver
Studenterpræsten

Studenterpræsten

Folkekirken har 14 studenterpræster tilknyttet landets store uddannelsesinstitutioner. 

Studenterpræsterne tilbyder fortrolige samtaler til studerende, som har lyst til eller brug for en at tale med. 

Et frirum i en travl studietid

Studenterpræsten har tavshedspligt, og samtalerne tager udgangspunkt i det, du gerne vil tale om.

Det kan være alt fra mindre overvejelser eller udfordringer på studiet til personlige problemer og tanker om fremtiden. 

Studerende taler ofte med studenterpræsten om stres, eksamensangst, sygdom, sorg, eksistentielle spørgsmål, familierelationer og meget andet. 

Der er ikke noget rigtigt eller forkert at henvende sig til studenterpræsten med. Mange oplever samtalerne som et frirum, hvor man kan lade paraderne falde.

Se video: 
'Folkekirken tæt på: Studerende'

I videoen møder du de to studerende Trine og Håkon, som har haft stor glæde af samtaler med studenterpræsten, da stress og sygdom i familien meldte sig.

Folkekirkens studenterpræster holder til i hele landet. Hør hvad du kan bruge dem til.


Vil du gerne tale med præsten på dit uddannelsessted, kan du finde kontaktoplysningerne her