Sorg og tab

Når vi har mistet en pårørende, kan der opstå en indre tomhed. Alt det, der før har givet den dybeste mening, kan miste sin betydning.

Det kan være svært at gå ud og møde andre mennesker. Vi fornemmer, at andre synes, vi må se at komme videre. Nu er det jo længe siden. Det kan også være svært at rumme de gode råd, andre gerne vil give. Vi kan få en fornemmelse af, at de vil have det til at gå over.

Det er vigtigt at forstå, at sorg ikke er noget, der går over. Sorg er en kærlighed, vi ikke længere kan komme af med. Kærlighed og sorg går ikke over. Vi lever med den, vi går igennem den. Sorgen kan forandre sig med tiden og få en anden plads, men vi bærer den fortsat med os.

Vi reagerer meget forskelligt på sorg. Nogle bliver forskrækkede over deres egne reaktioner, og spørger, om det er normalt. Nogle besøger gravstedet hver dag, andre sjældent og nogle aldrig. Nogle har det bedst med, at afdødes ting står urørt meget længe, andre vil med det samme have tingene ryddet væk. Nogle taler højt med afdøde, eller skriver breve til vedkommende, fordi den døde stadig opleves nærværende. Andre synes ikke, at de kan huske afdøde mere. Nogle drømmer tit, måske hver nat i årevis, levende om den, de har mistet. Andre drømmer aldrig om den afdøde. Det er altsammen naturlige reaktioner.