Hvem arbejder i kirken
Biskoppen

Biskoppen

Biskoppen er stiftets øverste myndighed i kirkelige sager.

Der er en biskop i hvert stift, og dermed 10 biskopper i Danmark og en i Grønland. Alle biskopper er lige.

Færøerne er siden 2008 ikke længere et stift i den danske folkekirke, men den færøske biskop deltager fortsat ved folkekirkens bispemøder. 

Tilsyn og klageinstans

Det er biskoppens ansvar at føre teologisk tilsyn med præsterne. Det teologiske tilsyn er til for at sikre, at præsternes virke hviler på det folkekirkelige grundlag.

Biskoppen fører også tilsyn med forretningsgangen i menighedsråd og provstiudvalg, og han eller hun er på en række områder klageinstans i forhold til deres afgørelser.  

Biskoppen er også ansvarlig for fordelingen af præstestillinger i stiftet og skal give tilladelse til at dispensere fra ritualer og gudstjenesteordninger.

Hvis der kommer forespørgsmåler om lov til at bruge af kirken til andet end gudstjenester og kirkelige formål, er det også biskoppen, der skal give tilladelse. 

Biskoppen vier nye præster

Når en ny præst får sin første ansættelse i et sogn, er det biskoppen, der vier præsten til sit embede ved en ordination eller en præstevielse.

Biskoppen eksaminerer også de nye præster forud for ordinationen. Ved en bispeeksamen skal biskoppen sikre sig, at den kommende præst vil varetage sit embede i overensstemmelse med det folkekirkelige grundlag. 

Billedgalleri: Sådan foregår en præstevielse

Når en nyuddannet præst får sin første ansættelse, er den første arbejdsdag lidt anderledes end de flestes. Man skal nemlig ordineres, inden man kan tiltræde som præst. Ordinationen begynder med procession, altså et højtideligt optog, hvor en gruppe præster følger biskoppen og ordinanden ind i kirken. Ordinanden er klædt i en hvid alba. 

De præster, som følger ordinanden og biskoppen ind i kirken under processionen, er alle ansat i det stift, hvor ordinanden skal tiltræde. Nogle af præsterne har til opgave at assistere under gudstjenesten ved at læse højt fra ordinationslæsningerne.

Ordinationen foregår som regel ved en hverdagsgudstjeneste i domkirken i det stift, hvor den kommende præst er blevt ansat. 

Der kan være lokale variationer i ordinationsgudstjenesten, men det centrale er biskoppens tale til ordinanden og bøn med håndspålæggelse. Her taler biskoppen til ordinanden.

Der er fire læsninger fra Det nye Testamente ved en præstordination. De fire assisterende præster læser på skift for ordinanten.

Biskoppen læser præsteløftet højt for ordinanden. Bagefter giver de to hinanden hånden på, at ordinanden vil overholde præsteløftet i sit virke som præst i folkekirken. 

Bagefter sker håndspålæggelsen. Det er en central del af ordinationen at biskop og præster lægger hånd på den nye præst, imens de beder for ham/hende. 

Den hvide alba er væk og ordinanden er nu præst.
Efter ordinationen er det tid til lykønskninger fra nye kolleger, beboere i sognet, venner, familie og andre fremmødte. Ordinationen er en stor dag for præsten, og den sker kun én gang. Hvis man senere skifter job, skal man indsættes i den nye kirke af den lokale provst, men ordinationen gentages ikke.

Hvordan bliver biskoppen valgt?

Biskoppen bliver valgt af stiftets præster og menighedsrådsmedlemmer. For at blive biskop skal man være teologisk kandidat fra et dansk universitet, og man skal opfylde betingelserne for at være præst i folkekirken.

Du kan læse mere om bispevalg her