Folkekirken er opdelt i 10 stifter i Danmark og et i Grønland. Der er en biskop, en domkirke og et stiftsråd i hvert stift. Stiftets øverste gejstlige og administrative myndighed er biskoppen.
Se en liste over landets 10 stifter.
Folkekirken er lokal - men biskoppen er øverste myndighed
Det er i meget høj grad de enkelte sogne selv, der bestemmer, hvordan der skal drives kirke i deres sogn. Sognet ledes nemlig af menighedsrådet, som både består og er valgt af sognets folkekirkemedlemmer.
De mange lokale sogne udgør tilsammen een folkekirke. Der er beslutninger og initiativer, som tages af biskoppen i stiftet eller alle biskopper i fællesskab.
Fælles tiltag for hele folkekirken kan for eksempel være ændringer i liturgi og ritualer. Når præster og menighedsråd i stiftet har forespørgsmåler om lov til at bruge kirken til andet end gudstjenester og kirkelige formål, eller samtykke til ændringer i gudstjenesten, er det stiftets biskop, der skal give tilladelse.
Biskoppen er også ansvarlig for fordelingen af præstestillinger i stiftet.
Tilsyn og klageinstans
Det er biskoppens ansvar at føre teologisk tilsyn med præsterne. Det teologiske tilsyn er til for at sikre, at præsternes virke hviler på det folkekirkelige grundlag. Biskoppen fører også tilsyn med forretningsgangen i menighedsråd og provstiudvalg, og han eller hun er på en række områder klageinstans i forhold til deres afgørelser.
Stiftsrådet styrker liv og vækst
I hvert stift er der et stiftsråd. Det er stiftsrådets formål at styrke folkekirkens liv og vækst. Det gøres blandt andet ved at inddrage lægfolket i de generelle overvejelser om kirkelivets udvikling, og ved at fremme dialogen mellem stiftsøvrighed, provstiudvalg og repræsentanter for præster og menighedsråd om de fælles anliggender i stiftet.
Stiftsrådets sammensætning
Hvert stiftsråd består af stiftets biskop, domprovsten, en repræsentant for stiftets øvrige provster, tre repræsentanter for stiftets præster og en menighedsrepræsentant fra hvert provsti. Stiftsrådet vælger sin formand og næstformand blandt de valgte menighedsrepræsentanter.
Stiftsrådet kan af hensyn til det kirkelige liv træffe beslutning om at udskrive et bindende bidrag fra kirkekasserne til finansiering af fælles aktiviteter i stiftet.
Stiftsbidraget
Stiftsbidraget kan bruges til aktiviteter inden for følgende områder:
1) Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og provster.
2) Formidling af kristendom.
3) Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter.
Grønland og Færøerne
I Grønland hører kirken under Grønlands Selvstyre, når det gælder lovgivning og finansiering. I andre forhold er folkekirken i Grønland en del af rigsfællesskabet og dermed også Den danske Folkekirke.
Folkekirken på Færøerne blev selvstændig i 2007 og hører under Færøernes Lagting og Færøernes Landsstyre. Der er dog fortsat nære bånd mellem Danmark og Færøerne, og den færøske biskop deltager ved folkekirkens bispemøder.
Kongen og Folketinget
Folkekirkens officielle struktur har H.M. Kongen og Folketinget som øverste myndigheder.