Trosbekendelse
Helligånden

Helligånden 

Vi tror på Helligånden,
den hellige, almindelige kirke,
de helliges samfund,
syndernes forladelse,
kødets opstandelse
og det evige liv

Helligåndens komme og kirkens begyndelse bliver fejret til Pinse. Det bygger på fortællingen i Bibelen (Apostlenes Gerninger kap. 2), om Helligånden, der efter Jesus´ himmelfart kommer til disciplene.

Herefter hører Helligånden og den kristne kirke sammen i det, som trosbekendelsen kalder de helliges samfund.

Syndernes forladelse

Syndernes forladelse er troen på, at vi ikke selv skal tage straffen for vores synder. Jesus har båret dem for os, og Gud har tilgivet os for hans skyld.

Kødets opstandelse

Opstandelsestroen er troen på, at ligesom Jesus døde, som vi skal dø, sådan skal vi opstå som han. Hvordan det skal ske, kan vi ikke vide. Det er Guds sag.

Det evige liv

Det evige liv er et håb, kristne bekender sig til. Bibelen og Salmebogen fortæller i billeder om, hvad det evige liv er: som en fest, et måltid, en rig by, et sted, hvor ingen lider og dør, hvor solen aldrig går ned, hvor sommer aldrig bliver til vinter. N.F.S. Grundtvig formulerer sit håb i salmen, Den signede dag med ordene: Med venner i lys vi tale!

Fælles for forestillingerne om det evige liv er, at det er i Guds hånd. Både når det gælder de glimt af evighed vi kan opleve i livet og det, som vi kan tro og håbe på efter vores død.