Luthers liv
Wittenberg

Wittenberg

Luther tog en doktorgrad i teologi i 1512, og året efter blev han ansat som professor i bibelfortolkning ved universitetet i Wittenberg. Han blev mere og mere overbevist om, at man ikke bliver frelst ved at gøre gode gerninger, men alene ved at tro på Kristus.

Opgør med afladshandelen

For at skaffe penge til opførelsen af Peterskirken i Rom havde Pave Leo X igangsat en omfattende handel med afladsbreve. Et afladsbrev var et dokument, der eftergav straf på jorden og i Skærsilden. Da dominikanermunken Johann Tetzel i 1517 begyndte at sælge afladsbreve nær Wittenberg, kastede Luther sig ud i en teologisk diskussion om afladen.

Teserne på kirkedøren

I efteråret 1517 skrev Luther sine berømte 95 latinske teser imod afladen og slog dem op på døren til slotskirken i Wittenberg. Det var dengang en almindelig måde at indbyde til akademisk debat på. Teserne blev oversat til tysk, og takket være den nye bogtrykkerkunst blev de lynhurtigt spredt over det meste af Tyskland.

Paven udstedte en bandbulle, hvor han gav Luther 20 dage til at tilbagekalde sin kritik af afladen. Luther brændte bullen offentligt og blev få ugere senere bandyst af den katolske kirke.

Luther brænder pavens bulle i 1520. (Maleri af Paul Thumann 1872/73)

Luther nægter at tilbagekalde

Teserne vakte voldsomt røre, og i 1518 blev der indledt en kætterproces mod Luther. Han blev afhørt på rigsdagen i Augsburg af kardinal Cajetan, som forlangte, at han skulle tilbagekalde sine skrifter. Det ville Luther ikke.

Derfor udstedte paven d. 15. juni 1520 en bandbulle, hvor han gav Luther 60 dage til at tilbagekalde, og ellers ville han blive smidt ud af kirken. Luther reagerede d. 10. december samme år med at brænde bullen offentligt. Få uger senere bandlyste paven ham af den katolske kirke.