Luthers tanker
Opgør med afladshandel

Opgør med afladshandel

I middelalderen mente man, at sjælen efter døden skulle renses ved et ophold i Skærsilden. Straffene i Skærsilden var meget langvarige, og de fleste måtte regne med at tilbringe flere århundreder der. Man kunne afkorte sin straf i Skærsilden, hvis man gjorde bod ved at gøre gode gerninger. Dette kaldtes for aflad.

Gode gerninger til salg

Men aflad kunne også købes. Man mente, at særligt gode mennesker, helgener, havde gjort ekstra mange gode gerninger og derved samlet en ”skat af gode gerninger”, som kirken rådede over. I stedet for selv at gøre bod, kunne man købe sig andel i denne skat og derved blive fritaget for et antal år i Skærsilden.

Luther gjorde op med tanken om, at man kunne købe sig til frelse ved hjælp af afladsbreve.

En afladskræmmer (midt i billedet) sælger afladsbreve. Træsnit fra ca. 1530.

Afladskræmmeren Johann Tetzel

Omkring 1515 begyndte dominikanermunken Johann Tetzel på pavens bud at drive en aggressiv afladshandel i store dele af Tyskland. Han spillede på den udbredte frygt for Skærsilden og lovede bl.a., at man kunne købe afdøde familiemedlemmer ud af Skærsilden.

Luthers 95 teser

Tetzels virksomhed blev den ydre anledning til, at Luther i 1517 udgav en række teser imod afladen. Luthers kritik af afladstanken hang sammen med idéen om, at sjælens frelse afhang af gode gerninger. For hvis det hele handler om at gøre – eller købe – gode gerninger, så glemmer man, at Kristus ved sin død og opstandelse allerede har frelst alle mennesker. Og så har man gjort Kristus overflødig. Luther mente, at kirkens skat ikke var de gode gerninger, men evangeliet om Jesus Kristus. Og den skat kan kun gives gratis, ikke købes og sælges.

Download "95 teser mod afladen" her
- i ny oversættelse ved Thomas Reinholdt Rasmussen