Nyheder
Nyheder

Derfor sparer lokale kirker op

Det motiverer nye menighedsrådsmedlemmer mere at investere i fremtiden end at afdrage gammel gæld, siger provst. Se, hvad de lokale kirker bruger pengene på.

Holmens Kirke

Menighedsrådet ved Holmens Kirke har ekstraordinært fået lov at spare op, så de kan lukke en byggesag, som er blevet uventet dyr. Foto: Ib Rasmussen, Wikimedia Commons

Ellen Aagaard Petersen

Sognekasserne har samlet penge på kistebunden. Det viser det samlede regnskab for de lokale kasser i 2015, som Kirkeministeriet har offentliggjort. 97 millioner har kirkerne sparet op, men det kan der være god grund til, siger Esben Andersen, provst i Aarhus Vestre Provsti, der ligger i top tre over provstier, som har sparet mest op i 2015.

Opsparing giver arbejdsro

Opsparingerne har kaldt kritiske røster frem på Christiansborg, hvor blandt andre kirkeminister Mette Bock (LA) mener, at det bør føre til en lavere kirkeskat. Den kritik forstår Esben Andersen umiddelbart godt, men han gør opmærksom på, at det også kan være udtryk for en sund økonomi:

- Vi er gået fra gælds- til investeringsøkonomi. I 00´erne afdrog vi hvert år syv millioner kroner på gammel gæld. Det var uholdbart i en situation med faldende medlemstal og en økonomisk usikker fremtid. Nu er alle planlagte anlægsprojekter fuldt finansieret på forhånd, så menighedsrådene ikke skal være bekymrede, men kan koncentrere sig om at drive kirke, siger han.

Provsten mener også, at det er mere motiverende for nye menighedsrådsmedlemmer at kunne planlægge fremtiden i stedet for at afdrage på gæld, andre har stiftet. Kursændringen har desuden gjort det muligt for provstiet at afsætte en pulje på en million kroner til socialt arbejde i år - blandt andet til en indsats for udsatte familier.

Skeletter gav underskud på byggesag

I Holmens og Østerbro Provsti går man den modsatte vej og ser hvert år på, hvad det enkelte sogn har på sparebogen, før budgettet lægges. Erfaringen siger, at opsparede midler tit ender med at blive brugt uhensigtsmæssigt, forklarer provstiudvalgsformand Ole Pagels. Alligevel tegner provstiet sig for den største opsparing i frie midler i 2015. Men det er der en særlig forklaring på:

- Holmens Kirke har været gennem en stor byggesag, som har udviklet sig uventet. Blandt andet fordi man under udgravningen stødte på 3-400 gamle grave, som skulle nedlægges og fjernes. Det vil give et stort underskud på byggesagen, og derfor har menighedsrådet fået lov til at spare op. Vi vil være sikre på, at der er penge til at lukke byggesagen, som afsluttes i år. Og så bliver der også ryddet op i den kasse, siger provstiudvalgsformanden. 

Gæld ændrede kursen i Tønder

I den anden ende af skalaen har Tønder Provsti barberet mest af opsparingerne og nedbragt de frie midler med mere end 7 millioner kroner. Det er udtryk for en bevidst strategi, forklarer formand for provstiudvalget, Haakon Nissen Friedrichsen:

- Vi er kommet gennem en periode med gæld og stor usikkerhed om den økonomiske fremtid. Derfor begyndte vi kun at udbetale til sognene, hvad de havde brug for. Resten blev i kassen, hvor man så kunne søge om midler til særlige tiltag og uforudsete udgifter. Nu er gælden betalt tilbage og vi har samtidig sat kirkeskatten ned, forklarer han.

GRAFIK: Se, hvordan sognene har brugt pengene i 2015