Nyheder
Nyheder

Pris på kulturarven

Statens tilskud til folkekirken løber op i 786 millioner kroner årligt, mens folkekirken har udgifter til vedligeholdelse af kirker for ca. 773 millioner kroner årligt.

1713 af folkekirkens ca. 2350 kirker er landsbykirker bygget i middelalderen. Her er det Bølling kirke i Vestjylland.

Ellen Aagaard Petersen

I maj bad Folketinget regeringen beregne folkekirkens årlige udgifter til den fælles kulturarv. Kirkeministeriet har nu sat tal på, hvad det koster at holde kirkerne tætte og tørre og at bevare kalkmalerier.

Ingen beregning af kulturliv, socialt arbejde og administration

Samtidig gøres der opmærksom på en række udgifter, som det ikke er muligt at beregne. Det gælder til eksempel vedligeholdelse af kunstværker og bevaringsværdige genstande i kirkerne. Der er heller ikke regnet på folkekirkens administrative udgifter til kirkegårdsdrift og personregistrering eller bidraget til det lokale kulturliv gennem fx. koncerter, foredrag og folkeoplysning, ligesom folkekirkens sociale arbejde ikke indgår i beregningerne.

Større gennemsigtighed

Baggrunden for beregningerne skal findes i et politisk ønske om at omlægge statens tilskud til folkekirken til et bloktilskud til dækning af folkekirkens samfundsopgaver som kulturarvsbevaring, kirkegårdsdrift og personregistrering. Siden 1919 har statens tilskud til folkekirken udgjort en andel af præsternes løn og pension og dermed været med til at finansiere folkekirkens forkyndende arbejde. 

Kirkeministeriet skriver i en pressemeddelelse, at man i opgørelsen af udgifter til vedligehold af landets ca. 2.350 kirkebygninger har søgt at afdække, hvad det koster at vedligeholde bygninger og kalkmalerier med en metode som svarer til, hvad man anvender ved administration af ”forfald-pr-år-ordningen”, der er en skattefradragsordning for fredede bygninger. Tallene er desuden sammenlignet med vedligeholdelsesomkostninger for en række af Slots-og Kulturstyrelsens ejendomme.

Kirkeminister Mette Bock glæder sig over de nye beregninger.

- Jeg synes, tallene understreger, at vi alle skal være glade for vores folkekirke, der bidrager med meget, der kommer alle i samfundet til gavn.

Hun gør opmærksom på, at det økonomiske mellemværende mellem stat og kirke er kompliceret, men glæder sig over, at beregningerne sikrer større gennemsigtighed.

Læs ministeriets svar til Folketinget på Kirkeministeriets hjemmeside