Luther
Luther-rosen

Luther-rosen

Luther-rosen er Luthers teologi i billedform. Han designede selv rosen, som han første gang brugte i 1517 på et brev til sin ven, juristen Christoph von Scheurl. Han fik siden fremstillet en signetring med rosen. Det blev til Luthers seglmærke, som han brugte på sine breve og skrifter, som bevis på, at de var ægte. 

Luther-rosen er Martin Luthers teologi i billedform

Download pdf-fil med Luther-rosen her.

Rosen består af forskellige dele. Luther beskriver selv deres betydning på denne måde:

  • Det første skulle være et sort kors midt i et hjerte, som skulle have sin naturlige farve, for at jeg kunne minde mig selv om, at troen på den korsfæstede gør os salige. For når man tror af hjertet, bliver man retfærdiggjort.
  • Men selvom det er et sort kors, som skal dræbe og gøre ondt, så lader det dog hjertet beholde sin farve og fordærver ikke dets natur. Dvs det slår ikke ihjel, men gør levende.
  • Men dette hjerte skal stå midt i en hvid rose for at vise, at troen giver glæde, trøst og fred. Men ikke den glæde og fred, som verden giver, og derfor skal rosen være hvid, ikke rød. For den hvide farve er ånders og engles farve.
  • Denne rose står midt i et himmelblåt felt, fordi denne glæde i ånd og tro er begyndelsen på den kommende himmelske glæde, som allerede er indtrådt i verden, og som håbet kan fatte, men som endnu ikke er synlig.
  • Og i det blå felt skal der være en gylden ring som tegn på, at denne salighed i himlen varer evigt og aldrig får ende, og at den er langt mere kostbar end alle andre glæder og goder, ligesom guldet er det ædleste og mest værdifulde metal.

Luther-rosen findes i utallige forskellige variationer. Ofte er det latinske ord vivit, som betyder “han (Kristus) lever”, skrevet i det blå felt. Andre gange har man i den gyldne ring skrevet tre af Luthers såkaldte sola-ord: sola fide (troen alene), sola gratia (nåden alene) og sola verba (Ordet alene).

Download pdf-fil med Luther-rosen her.