Nyheder
Nyheder

Udmeldelser er en samfundstendens

Antallet af udmeldelser fra folkekirken steg markant i 2016, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Sammenlignet med andre organisationer og med kirker i udlandet står folkekirken stadig stærkt.

Folkekirkens faldende medlemstal er en del af en samfundstendens, hvor de store fællesskaber mister medlemmer.

Marianne Luna Røndal

Zapperkultur og individualisme. Det er tendenser, der har præget både Danmark og verden i mange år. De gamle fællesskaber bliver langsomt opløst og erstattet af nye og ofte løsere fællesskaber, som vi zapper ind og ud af. Det gælder de traditionelle fagforeninger, de gamle politiske partier og folkekirken.

I 2016 meldte 24.728 mennesker sig ud af folkekirken. Det er flere end de omkring 10.000 mennesker, der årligt har meldt sig ud de seneste år. 

Samtidig meldte flere sig ind også i folkekirken. I 2016 meldte 44.766 mennesker sig ind, hvilket er knap 3.000 flere end de sidste par år.

Individualisering rammer alle store fællesskaber

Årsagen kan være Ateistisk Selskabs kampagne, der med spørgsmål som 'Hvorfor tro på en gud?' fik folk ind på deres hjemmeside, hvor man kunne melde sig ud med få klik, men stigningen i udmeldelser er også en del af en samfundstendens, vurderer religionssociolog Peter Lüchau:

- De udmeldelser vi har set de sidste 100 år har ikke noget med folkekirken at gøre. Det handler om den måde, vi ser verden på og den måde, vi danner fællesskaber på, hvor vi før havde det store religiøse fællesskab.

Individualiseringen rammer alle de store fællesskaber, påpeger religionssociologen.

- Når vi bliver individualister, står folkekirken dårligere. Det gælder folkekirken, fagbevægelser, politiske partier og så videre, siger Peter Lüchau. 

Medlemskab afhænger af ens familie

Professor emeritus i sociologi, Peter Gundelach, har i over 20 år undersøgt danskernes værdier. Han sammenligner folkekirken med fagforeningerne, da det begge er store, omfattende organisationer.

- Ser man på de langsigtede forhold, afhænger medlemstallet af socialisering og handlemuligheder, siger Peter Gundelach.

Socialiseringen foregår i hjemmet, så hvis ens forældre er været medlemmer af folkekirken eller en fagforening, er der større sandsynlighed for, at man selv bliver medlem.

Handlemulighederne viser sig i, at der er kommet flere alternativer og dermed flere valg.

- Indenfor fagforeningerne er der kommet gule fagforeninger og kirkeligt kommer der andre religioner. Man begynder at opfatte tingene som et valg, fordi der faktisk er forskellige muligheder, siger Peter Gundelach.  

Sammenlignet med udlandet står folkekirken stærkt

Sammenligner man folkekirkens medlemstal med de traditionelle fagforeninger og politiske partier, står folkekirken stadig stærkt. Hvor en fjerdedel af den danske befolkning var medlem af et politisk parti i årene efter Anden Verdenskrig, er det under 4 procent af vælgerne, der er medlem af et parti i dag.

Og på trods af individualiseringen, står både fagforeningerne og folkekirken stadig stærkt i Danmark. 

- Løfter man blikket og ser internationalt, er folkekirken og fagforeningerne en kæmpe succes i Danmark, sammenlignet med andre lande, siger Peter Gundelach.

Han mener, at en del af folkekirkens succes er det tætte samarbejde mellem stat og kirke. Samtidig opfordrer han til, at man kigger ud over medlemstallet og vender blikket på kirkelige handlinger og hvor mange, der bruger kirken.

Medlemstal i folkekirken og politiske partier


  • 4.361.518 danskere var medlem af folkekirken pr. 1. januar 2017. Det er 75,9 procent af den danske befolkning.

  • 44.766 meldte sig ind i folkekirken i 2016, heraf var 38.003 mellem 0 og 4 år, hvilket viser, at hovedparten stadig bliver meldt ind ved dåben.

  • 24.728 meldte sig ud af folkekirken i 2016, heraf var 46,5 procent mellem 20 og 34 år.

  • Efter Anden Verdenskrig var omkring en fjerdedel af de danske vælgere medlem af et parti. I 2016 er det under 4 procent af vælgerne, der er medlem af et parti.