Advent og jul
Om advent
Hvad betyder advent og hvor kommer adventskransen fra?

Advent

Fjerde søndag før juledag begynder adventstiden. Advent kommer af det latinske 'Adventus Domini', som betyder 'Herrens komme'. Advent er forventning og forberedelse til julen, hvor det er Gud selv, 'Herren', der kommer til verden gennem Jesus´ fødsel.

Mens vi venter

Adventstraditioner handler om at glæde sig og få forventningen til julen til at stige. Hver søndag tænder vi et lys mere i adventskransen, indtil de alle fire brænder. Ligesom kalenderlys og kalendergaver hjælper adventskransen med at tælle ned til jul. 

Mange af adventstidens faste indslag er en sammensmeltning af folkelige skikke, kulturelle og kristne traditioner. Julekoncerter, julekrybbeLuciafest, krybbespil og juletræ hører derfor også til adventstiden i kirken. Når julestemningen gerne må indfinde sig, er kirken for mange derfor et oplagt sted at gå hen.

Adventsgudstjenester

Til gudstjenesterne synger vi adventssalmer og hører tekster fra Bibelen, der handler om forventningerne til, at Gud vil komme til verden. Læsningerne fra Det gamle Testamente er især profetier, der udtrykker menneskets længsel og Guds løfte om, at han vil sende sin udvalgte for at sprede lys i mørket, give håb til fortvivlede og frelse til fortabte. 

Advent er også en tid med tekster fra Det ny Testamente om omvendelse og dom. Mange prædiketekster i adventstiden handler om Johannes Døberen, der i Bibelen optræder som den sidste profet, og den, der baner vejen for Jesus. Det gør han ved at prædike omvendelse og minde om dommedag. Hvis man forventer en hyggelig julegudstjeneste, kan adventteksterne virke voldsomme. Men beretningen om Jesus er også en fortælling om en ugæstfri verden og mennesker, der ikke vil vide af ham. Lige fra hans mor må føde ham i en stald, til han bliver henrettet som en forbryder. Så i adventsgudstjenesterne er der både begyndende julestemning med forventningens glæde, og der er alvorsord om at gøre sig rede, tage imod Guds søn og lytte til hans ord, også når det siger os imod.

Advent var engang fastetid

Adventstidens farve er lilla, fordi det symboliserer bod og beredelse. Før i tiden fastede man som forberedelse til julen. At undvære noget godt i en tid skulle styrke længslen efter, at højtiden begyndte og samle opmærksomheden om julens åndelige indhold. Farven lilla bruges også i fastetiden før påske.

Første søndag i advent er desuden en festdag, som markerer begyndelsen på et nyt kirkeår. Derfor kan første adventssøndags farve også være den hvide, kirkens festfarve.

Video: Ved du, hvad advent er? 
 

Bliv klogere på meningen med de fire ugers ventetid før jul.

Har du styr på, hvad advent egentlig er? Bliv klogere på meningen med de fire ugers ventetid før jul.