Store bededag

Store bededag er en særlig helligdag, som ikke findes andre steder end i Danmark. Mange forbinder dagen med varme hveder og konfirmationer. Men oprindeligt handlede dagen om at få folk til at møde ædru op i kirke og bede.

Bededag, som også kaldes store bededag, falder altid fredag før fjerde søndag efter påske. Det er en særlig dansk helligdag, men modsat de fleste andre af vores helligdage har dagen ikke sin oprindelse i de bibelske fortællinger. 

Ekstraordinær Almindelig Bededag

Store bededag blev derimod indført af biskop over Sjælland, Hans Bagger i 1686. Og han kaldte dagen Ekstraordinær Almindelig Bededag.

Dagen var helt bogstaveligt tiltænkt bod, bøn og faste. Når bededagen blev indvarslet med kirkeklokkeringning kl. 18 aftenen før, så skulle al handel og beværtning lukke ned. Man håbede hermed, at folk kunne møde ædru og til tiden til næste dags kirkegang. På store bededag ringede kirkeklokkerne ind til hele tre gudstjenester, og fasten sluttede først efter den sidste gudstjeneste. Herefter kunne folk genoptage arbejdet.

Derfor spiser vi varme hveder

Når man nu ikke måtte arbejde på den ekstraordinære almindelige bededag, betød det, at bagerne ikke kunne levere friskbagt brød denne dag. Derfor bagte de hvedeknopper dagen før, som folk kunne varme op efter gudstjenesterne.

Når vi sidder og spiser varme hveder med tandsmør aftenen inden Store bededag, er det altså efter gammel skik. Traditionen kan dokumenteres fra midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre.

Find opskriften på varme hveder.

Det falske rygte om bededagen

Rygtet fortæller ellers, at det var Christian den 7.’s livlæge, Johann Friedrich Struensee, som indførte Store bededag. Dagen bliver nemlig fejlagtigt betragtet som en kompensation for alle de helligdage, der blev afskaffet med reformen i 1770.

Men det er ikke rigtigt. Helligdagen er næsten 100 år ældre og blev til, fordi biskop over Sjælland, Hans Bagger, ønskede at samle nogle af alle landets bods- og bededage. Hans Bagger indførte derfor tre faste- og bededage, men kun Store bededag blev lovfæstet gennem kongelig forordning. Store bededag er derfor en særlig dansk helligdag, som altid falder på fjerde fredag efter påske.

Hvorfor er det nu, vi fejrer store bededag? Få svaret i videoen og hør, hvorfor store bededag er en særlig helligdag.

Du kan altid bede, hvis du mangler ord

Da Store bededag blev indført, var den som nævnt ment helt bogstaveligt. Man skulle holde fri og i stedet gå i kirke, gøre bod, faste og bede.

I dag er det almindeligt at bede i forskellige situationer, hvis man for eksempel føler sig magtesløs, eller hvis man er taknemmelig for noget.

En bøn, som mange kender, er Fadervor. Den bliver bedt ved alle gudstjenester, og konfirmander lærer den udenad.

I Det Nye Testamente kan vi læse, at disciplene spørger Jesus, om han vil lære dem at bede. Jesus lærer dem så Fadervor. Bønnen går altså tilbage til de allerførste kristne.

Fadervor udtrykker den tillid til Gud, vi kender fra den kristne grundtanke, at mennesket kan komme til Gud, som et barn kommer til sine forældre.

Fadervor er nemlig både konkret og generel. Når vi beder: Giv os i dag vort daglige brød, beder vi om at få, hvad vi hver især behøver, uanset hvad det er. Når vi beder: Forlad os vor skyld, kan vi hver især lægge i ordene, hvad vi har gjort eller sagt, som vi vil bede om tilgivelse for. 

Fadervor er bønnen, du altid kan bede, hvis du mangler ord. Og det er bønnen, vi kan bede sammen, uanset hvor forskellige vi er. Den forener kristne over hele jorden og til alle tider.

Vor Fader,
du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød;
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen 

Bøn eller druk: Kampen om de danske helligdage

Før Reformationen var der mange flere helligdage i Danmark end de 11, som vi har i dag. For man fejrede f.eks. også konger og helgener. Men under Reformationen gjorde Martin Luther bl.a. op med helgendyrkelsen, og det betød, at mange af helligdagene blev afskaffet. Senere følte kongerne dog i urolige tider behov for at få folk til at bede for landet, og derfor blev der indført mange bods- og bededage igen.

I slutningen af 1700 tallet vurderede det danske kancelli så, at der igen var for mange helligdage. Man mente nemlig, at folk havde mistet respekten for dagene, og at de i stedet for bøn og kirkegang blev brugt til druk, spil og lediggang. Derfor fandt den seneste ændring i antallet af danske helligdage sted med Helligdagsreformen i 1770. Og i oktober det år underskrev Christian den 7. forslaget om at afskaffe ni og flytte to af de eksisterende helligdage. Men Store bededag var ikke én af disse 11 helligdage, og siden har man ikke ændret på antallet af helligdage i Danmark.

Disse helligdage blev fjernet og flyttet

Helligdagsreformen 1770:

Helligdage, som blev afskaffet: 3. juledag, 3. påskedag, 3. pinsedag, Helligtrekongersdag, Mariæ Renselsesdag (Kyndelmisse), Sankt Hansdag, Mariæ Besøgelsesdag og Mikkelsdag.


 

Helligdage, som blev flyttet:

Mariæ Bebudelsesdag til 5. søndag i fasten, Taksigelsesdag for afslutningen på Københavns Brand i 1728 til første søndag efter 23. oktober.