Fastelavnssøndag falder syv uger før påske og har traditionelt været dagen, hvor man kunne spise og feste igennem før de 40 dages faste, som forbereder påsken.
Siden reformationen har der ikke været krav om egentlig faste op til påske i folkekirken. Derfor har fastelavn heller ikke haft den samme betydning.
Men dagen er igen blevet en lille festdag i kirken. Mange kirker holder familiegudstjeneste og indbyder børnene til at komme udklædte. Det er også blevet almindeligt at spise fastelavnsboller sammen og slå katten af tønden efter gudstjenesten. Læs om fastelavnstraditionerne og deres baggrund her.
Find en fastelavnsgudstjeneste nær dig i Kirkekalenderen.
Video: Hvad er fastelavn?
Fastelavnssøndag slår vi katten af tønden - men hvorfor? Hør præst Sussi Nygaard Foged fortælle om fastelavn.
Billedgalleri: Sådan foregår fastelavn i kirken
Mange kirker holder familie- eller børnegudstjeneste fastelavnssøndag
Børnene møder op til gudstjenesten i udklædning
Efter gudstjenesten slår børnene katten af tønden
Inden for i varmen er der som regel fastelavnsboller til alle
