Fortsæt til hovedindholdet

Pinse

Pinse er kirkens fødselsdag og Helligåndens fest. Her fejrer vi, at Helligånden kom til verden og skabte tro, håb og fællesskab blandt mennesker.

Pinse er kirkens tredje store højtid efter jul og påske. Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste. Det betyder den halvtredsindstyvende og refererer til, at pinsen falder 50 dage efter påske.

Første pinsedag falder altid på en søndag. Derefter kommer 2. pinsedag, som er mandagen lige efter.

Kirkens fødselsdag

Pinsen er helt centralt for den kristne kirkes begyndelse. Her fejrer vi, at Guds ånd, Helligånden, kom til verden og skabte tro, håb og fællesskab blandt mennesker på jorden.

Da Helligånden kom til disciplene, præcis 50 dage efter Jesus' opstandelse, blev de sendt ud i verden for at dele deres tro med alle. Som tegn på, at de havde fået Guds ånd, begyndte de at tale og forstå alle sprog. Det blev begyndelsen på de første kristne fællesskaber, menigheder. Derfor kaldes pinsen også for kirkens fødselsdag.

Fortællingen om pinseunderet betyder, at Gud igen var til stede i verden. Ligesom Gud før var til stede i sin søn, Jesus, er Gud - som Faderen og Sønnen - det nu gennem ånden. Det fællesskab, der opstod omkring Jesus, da han levede på jorden, døde og opstod, skulle nu udbredes til hele verden.

Den jødiske pinsefest

Oprindeligt er pinsen en jødisk fest, der markerer den jødiske påskes afslutning og minder om den pagt, Moses indgik på Sinaibjerget, hvor han fik lovens tavler. Den jødiske pinsefest er samtidig en høstfest, som blev fejret med valfart til Jerusalem. Derfor var der altid jøder fra mange folkeslag i Jerusalem til pinse. Kirken har overtaget festen, og givet den sit eget indhold, nemlig fejringen af Helligåndens komme til verden.

Fakta

Det sker i kirken til pinse

Særligt 2. pinsedag er der mange steder tradition for, at man rykker gudstjenesten ud under åben himmel til friluftsgudstjeneste.

 

Se i kirkekalenderen, om der holdes friluftsgudstjeneste i nærheden af dig - eller hvad der ellers sker i din lokale kirke til pinse.

Hvad er det nu, vi fejrer i pinsen? Hør sognepræst Benjamin Rasmussen fortælle om en af kirkens tre største højtider.

Helligånden - usynlig men nærværende

Helligånden, som vi fejrer i pinsen, kan være svær at forstå. Den kan nemlig ikke ses, men skal mærkes. Helligånden er en del af treenigheden, som vi nævner i Trosbekendelsen når vi taler om Faderen, Sønnen og Helligånden. Det er derfor ikke en fysisk person.

Helligånden forstås bedst som Guds enorme kraft, som skaber tro og håb i mennesket, og som binder mennesker sammen i fællesskaber. Gennem Helligånden er Gud til stede blandt mennesker.

Helligånden er ligesom vinden og åndedrættet usynlig, men afgørende for menneskets liv.  

Og fordi Helligånden er usynlig, taler vi ofte om den i billedsprog. 
De mest almindelige symboler på Helligånden er duen, ilden og vinden.

I pinsen fejrer vi Helligåndens komme - men hvem eller hvad er Helligånden egentlig? Få sognepræst Benjamin Rasmussens svar i videoen her!

Pinsens symboler

Helligånden er Guds usynlige nærvær. Derfor taler vi ofte om den i billedsprog og symboler. De tre mest almindelige symboler på Helligånden er duen, ilden og vinden.

Duen symboliserer fred, håb og ånd 

I bibelen møder vi duen i fortællingen om Noas ark. Noa sender en due ud for at undersøge, om vandet er forsvundet. Da duen vender tilbage med et frisk olivenblad i næbbet, ved Noa, at der er håb.
I Det Ny Testamente optræder duen i beretningen om Jesus' dåb. Da Johannes Døberen har døbt Jesus, åbner himlen sig, og Helligånden daler ned over ham i skikkelse af en due. I mange kirker hænger der en due over prædikestolen som symbol på, at Gud er tilstede i sin ånd, når evangeliet forkyndes.

Ilden varmer, oplyser og forvandler

Bibelen fortæller om pinseunderet, at folk oplevede Helligånden som ild: 
"Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da belv de alle fyldt af Helligånden og begyndte at tale på andre tungemål." 
Ilden opvarmer og oplyser. Helligånden beskrives som et nærvær af Gud, der gør hjertet levende og varmt. 
Helligånden forstås også som den, der skaber og oplyser troen i mennesket.

Vinden blæser, hvorhen den vil

I en samtale med Nikodemus sammenligner Jesus ånden med vinden. Den blæser, hvorhen den vil. "Du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, eller hvor den farer hen." 
Man ser og mærker altså virkningen af ånden. Men ånden selv kan man ikke se eller holde fast. 
Bibelens pinsefortælling beskriver også Helligåndens komme som en susen: "
Og med et kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset."  

Grundtvig: Pinsens salmedigter

 

N.F.S. Grundtvig kaldes for pinsens salmedigter, og i Danmark er der mange, der forbinder pinsen med netop Grundtvig. Han mente, at pinsen var årets absolut vigtigste højtid, fordi den var et symbol på sommer, paradis og Helligånden.

Grundtvig var kendt for at binde kristendommen sammen med naturbilleder. Det gælder også i en af hans allermest populære pinsesalmer 'I al sin glans nu stråler solen', der handler om Helligånden og den tid, vi går i møde. Grundtvig sammenligner nemlig Helligånden med sommerens komme i den danske natur.

Pinsen kan være sværere at forholde sig til end jul og påske, fordi Helligånden ikke er en fysisk person. For at gøre pinsens budskab lettere tilgængeligt, brugte Grundtvig derfor pinsens kendetegn som Guds ånd, livsoplysning og menighedens fælleskab i sine salmer.

Og deraf blev Grundtvig kendt som pinsens salmedigter.

Lyt ( 0:00 min )

'I al sin glans nu stråler solen' er skrevet af Grundtvig og har stort set været en fast pinsesalme i de danske kirker, siden han forfattede den 1843 og atter i 1853.

Læs mere om salmen

Pinse i biblen

Pinsen har ikke på samme måde dramatiske bibelske beretninger, som jul og påske har det. Helligåndens komme til disciplene beskrives med tunger af ild og en ny evne til at tale og forstå mennesker af anden baggrund.

Pinseberetningen er altså ikke så konkret, men kan forstås på mange måder. Derfor spiller poesien og billedsproget en vigtig rolle for pinsefejringen.

Disciplene sendes ud i verden

I Lukasevangeliet kan vi læse, at Jesus, før han blev løftet op til himlen, lovede disciplene, at de også skulle få kraften fra det høje, Helligånden. De skulle i Jerusalem vente på, at Helligånden kom til dem. Derefter ville de være parate til at begynde deres mission. Disciplene blev udrustet med ånden og sendt ud i hele verden for at vidne Jesus Kristus.

Apostlenes Gerninger fortsætter beretningen og fortæller, hvordan Helligånden ti dage efter Jesus' himmelfart kommer til apostlene, der var samlet i Jerusalem. På forunderlig vis blev de i stand til at forstå og tale alle sprog. Derefter gik de ud i verden for at forkynde budskabet om Jesus Kristus.

Læs pinseberetningen (Apostlenes Gerninger 2,1-13) på Bibelselskabet.dk 

Til pinse spiser vi fisk

Fisk er pinsens spise - men hvorfor egentlig det? Hør sognepræst Benjamin Rasmussen fortælle om den nyere danske tradition.

Fisken blev den tidligste kirkes kendetegn. Det græske ord for fisk danner nemlig forbogstaverne for Jesus Kristus Guds søn, Frelser. Det fortælles, at de første kristne under de romerske kejseres forfølgelser tegnede fiskesymbolet på de huse, hvor de mødtes til gudstjeneste om søndagen. 

I pinsen fejrer vi Helligåndens komme og kirkens fødselsdag. Det gør fisken til en oplagt spise netop i pinsen.

Ny dansk pinsetradition med succes

At spise fisk netop til pinse er dog en ny dansk tradition. I 1999 gik daværende biskop over Roskilde Stift, Jan Lindhardt, sammen med Foreningen Fiskebranchen, om at markedsføre fisken som danskernes pinsespise.

- Danskerne tænker og tror med maven, sagde han og pegede på risikoen for, at pinsen blev madløs og glemt, mens alle andre højtider har deres madtraditioner.

Gudstjeneste i det fri

Når foråret for alvor har fået fat, holder mange kirker en gudstjeneste ude under åben himmel. Og særligt 2. pinsedag skifter mange stearinlys og bænke ud med solskin og skovbund.

Gudstjenesten forløber som regel på samme måde som altid, men de anderledes rammer gør det alligevel til en anden oplevelse at være med. Det kræver også flere praktiske forberedelser at holde gudstjenesten i det fri, og derfor samarbejder kirkerne ofte med hinanden og med lokale foreninger, musikere og frivillige om gudstjenesten.

Fakta

Find en friluftsgudstjeneste

Se i kirkekalenderen, hvor der holdes friluftsgudstjeneste i pinsen.