Kirkeminister har fået anbefalinger til ny økonomisk ramme
Udvalg nedsat af kirkeministeren kommer med anbefalinger til at justere de økonomiske rammer, så der kommer en bedre balance mellem lokal og fælles finansiering.
Udvalget bag anbefalingerne om en ny økonomisk model, som består af en bred sammensætning af folkekirkelige repræsentanter for biskopper, provster, menighedsråd og stiftskontorchefer. I forgrunden med rapporten står biskop Henrik Stubkjær og kirkeminister Morten Dahlin.
Et bredt sammensat udvalg har afleveret en række anbefalinger til kirkeminister Morten Dahlin med forslag til, hvordan folkekirkens fællesopgaver kan finansieres mere bæredygtigt i fremtiden. Udvalget har gennem det seneste år gennemgået fællesfondens økonomi og foreslår nu blandt andet nye måder at balancere forholdet mellem den lokale og den nationale kirkeøkonomi.
- Udvalgets anbefalinger er udtryk for en fælles ambition om at skabe en god, fremadrettet balance mellem den lokale og den fælles økonomi i folkekirken, herunder forpligtelsen på middelalderkirkerne som kulturarv, siger Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift og talsperson for udvalget.
En af de centrale anbefalinger er etableringen af en ny fællesfondsinstitution, der skal kunne overtage ansvaret for et mindre antal middelalderkirker, som lokale menighedsråd ikke længere har ressourcer til at vedligeholde. Enheden skal samtidig fungere som videnscenter og rådgiver for folkekirken bredt.
- Det har været vigtigt for os at finde løsninger, der både kan fungere i praksis og styrke tilliden til den måde, vi fordeler og forvalter ressourcerne på og tager vare på kulturarven, siger Stubkjær.
Kirkeminister: Det er rettidig omhu
Udvalget foreslår også en ændret administration af folkekirkens embedsboliger. Ansvaret for modernisering og vedligehold skal fremover samles i provstierne i stedet for at ligge hos de enkelte menighedsråd. Tanken er, at det skal styrke fagligheden og sikre en mere samlet og prioriteret indsats.
Forslagene skal ses i lyset af, at fællesfondens budget reelt har været uændret i faste priser i over 25 år, mens den lokale økonomi er vokset i takt med samfundets velstand. Udvalget anbefaler derfor, at landskirkeskatten fremover reguleres efter udviklingen i folkekirkemedlemmernes betalingsevne – ikke blot efter pris- og lønfremskrivning, som hidtil.
Kirkeminister Morten Dahlin betegner anbefalingerne som rettidige og særdeles fornuftige:
- Som kirkeminister har jeg et ansvar for, at vi understøtter den danske folkekirke både lokalt og på landsplan. Det er derfor også mit ansvar, at der er en fornuftig balance mellem de lokale økonomier og folkekirkens fælleskasse, så der er et solidt økonomisk fundament også for fremtidens folkekirke, siger ministeren, der forventer at tage stilling til anbefalingerne inden for kort tid.
Flere af anbefalingerne kan gennemføres uden lovændringer og sigter mod at træde i kraft allerede i 2026.
Læs mere her:
En sammenfatning af udvalgets anbefalinger kan læses her.
Hovedrapporten med bilag er tilgængelig her.
Et udpluk af udvalgets anbefalinger:
- En forhøjelse og ændret fordeling af fællesfondens udligningsordning
- Etablering af en ny enhed for folkekirkens middelalderkirker
- En model for bedre prioritering af folkekirkens samlede præsteårsværk
- En ændret model for fastsættelse af landskirkeskattens størrelse med henblik på at skabe et vist, øget råderum i fællesfonden til nye og nødvendige fællesopgaver
- En fastholdelse af de eksisterende styringsmekanismer til sikring af løbende effektivisering og omprioritering i fællesfonden, dog med en treårig pause i 2026-2028 i beregningen af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. af driftsbevillingerne fra fællesfondens institutioner og tilskudsmodtagere
- Styrket folkekirkelig inddragelse i prioriteringen af By-, Land- og Kirkeministeriets administrations- og udviklingsopgaver for folkekirken
- Styrket tværgående koordination mellem biskopper og provstiudvalg m.v. med henblik på at holde den samlede kirkeskatteprocent i ro.