Fortsæt til hovedindholdet

Babysalmesang

Babysalmesang er et musikalsk og rytmisk tilbud til de mindste børn og deres forældre. Sang og musik stimulerer barnets udvikling, mens du samtidig kan opleve kirkerummet på en uformel måde. Og alle kan være med - det kræver hverken stort sangtalent eller kendskab til kirken.

Lyt ( 0:00 min )

Babysalmesang er et populært tilbud i folkekirken og findes over hele landet. Sang og musik stimulerer barnets musikalske og sansemotoriske udvikling, og selv om et lille barn ikke forstår salmerne, sanser det stemningen og atmosfæren, og tekst og melodi kan lagre sig i underbevidstheden.

Babysalmesang giver desuden mulighed for at opleve kirkerummet og nyde musikken på en uformel måde. Og endelig giver det dig inspiration til at synge og bevæge dig med din baby derhjemme.

Sådan foregår det

Et babysalmesangshold mødes som regel en gang om ugen. Her synger man salmer og leger sanglege med børnene. Måske blæser man sæbebobler, danser og spiller på instrumenter for børnene, så de oplever kirkerummet og den danske salmeskat med alle sanser.

Det kan være sognets kirke- og kulturmedarbejder, organisten, kordegnen, eller en musikpædagog eller sanger, der leder babysalmesangsholdet.

I nogle kirker kan de, der har tid og lyst, blive og drikke en kop kaffe sammen bagefter.

Er du interesseret i at gå til babysalmesang? Kontakt din lokale kirke for at høre nærmere.

FIND DIN KIRKE HER

Bag om babysalmesang

"Men babyer kan jo ikke synge," lo folk, da en præst og en professor i 2002 foreslog at invitere forældre og deres babyer til salmesang i kirken.

Dengang var det at synge og danse med sin baby i kirkerummet – og skifte ble og amme på en kirkebænk – nemlig helt uset. Den daværende biskop måtte da også lytte måbende, da han blev præsenteret for idéen.

Få måneder senere kunne man alligevel læse i avisen, at 'salmer var blevet udsat for babyer'. Siden har babysalmesang bredt sig til hele landet og kaldes i dag folkekirkens største succes i nyere tid - simpelthen fordi tilbuddet har fået unge forældre, der normalt ikke kommer i kirken, til at komme myldrende.

Her på siden kan du læse om, hvordan det hele startede med en skør idé, til at babysamlesang i dag kan betragtes som en 'tidssvarende gudstjeneste', som en ny rapport konkluderer. Du kan også blive klogere på, hvilken virkning musikken og kirkerummet har på børn og voksne, og så kan du møde dem, der var med, da det hele begyndte.

Hvad skal babyer med salmer?

- Vuggesang må være verdens ældste sangritual. Når vi skal trøste et lille barn, synger vi. Når vi skal putte et lille barn og få det til at sove, så synger eller nynner vi og vugger barnet, siger professor i musikpædagogik Inge Marstal.

Salmesang og fællessang står stærkt i Danmark og har gjort det i 200 år. 1960'erne begyndte man at få øjnene (og ørene) op for, at børn havde gavn af sang, da den svenske børnelæge John Lind inspirerede forældre til at synge for og med deres ufødte og nyfødte børn.

Men hvad var det, salmerne kunne bidrage med, da babymusik blev rykket ind i kirken og døbt babysalmesang i 2002?

- Selvfølgelig kan børn ikke forstå ordene i salmerne. Men der er alligevel noget, som lagrer sig, og som kan vække genkendelse senere i livet. Melodierne vil lagre sig i kroppen. Salmer kan noget helt særligt, som eksistentielt handler om at være menneske både i forhold til Gud og til sig selv. Lyt bare til Brorsons salmer. Kingos salmer. Grundtvigs salmer. Det er utroligt stærkt indhold, der siger noget om livet og lægger op til, at man synger sammen, siger Inge Marstal, der sammen med Helene Dam startede babysalmesang op.

I 2004 udkom 'Min første Salmebog' 
sammen med en manual til babysalmesang

Unikt at høre mor eller far synge

Ifølge musikpædagog Susanne Wittrup Andersen, der har stået for babysalmesang i forskellige kirker i 18 år, er båndet mellem barn og forælder det vigtigste.

- Det er unikt at høre mor eller far synge. Barnet mærker dig på en anden måde, når du synger, og det vibrerer i kroppen. Nærværet er det, der gør forskellen, og det bidrager kirkerummet til, siger Susanne Wittrup Andersen.

- Når vi synger med børnene, hjælper vi dem med at få et rigt følelsesliv og med at sanse. Musikken opererer gennem det limbiske system, som ligger dybt inde i storhjernen og har betydning for vores hukommelse og følelser. Babysalmesang taler til følelserne. Og på den måde understøtter det et nærvær og er med til at skabe et særligt bånd mellem barn og voksen, siger Susanne Wittrup Andersen.

Frygtede at salmerne skulle forsvinde

Spørger man præst og retoriker Helene Dam, der fik ideen til at 'udsætte salmer for babyer', som avisen dengang skrev, var hun aldrig i tvivl om, at salmerne kan noget særligt.

- Kirken har været et dannelsessted igennem århundreder, hvor man kan opleve den største kunst i form og indhold. Og de enormt gamle og stærke salmer er bare noget af det bedste. Det er kraftsalmer med ord, som vi måske ikke alle forstår, men som skaber en verden af fantasi, siger hun.

- Jeg var bange for, at de geniale salmer skulle forsvinde. Salmerne har en kvalitet, der skal huskes, lige meget om de er lavet for 400 år siden eller i går. Jeg er så glad for, at jeg har været med til at åbne det rum for børnene. Et rum som de aldrig glemmer, og som de til deres dødsdag kan de gå ind i som noget særligt.

Et særligt rum

Det er ikke kun sangaktiviteterne, samværet og den gratis kaffe, der får forældre til at rulle barnevognen hen til den lokale kirke til babysalmesang. Selve kirkerummet har nemlig betydning for dem, der deltager, viser undersøgelser. Og det er uanset om man er troende eller ej.

- Uanset hvilket syn de har på kirken, nyder de at være i kirkerummet. En fortæller, at det er vigtigt bare at kunne ligge på en yogamåtte og tage rummet til sig. En anden lægger vægt på lyset i kirken, hvor der var en særlig glasmosaik. De ser rummet som et rum, der giver ro i en dagligdag fyldt med uro, siger Rose Marie Tillisch, der er Ph.D. og vidensmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og står bag den nye rapport ’Babysalmesangens teologi – en gudstjeneste, en menighed’.

- Babysalmesang er en tiltrængt stille stund, som flere deltagere beskriver som en hellig timeout. Nogle forældre fortæller, at babysalmesang er det eneste tidspunkt, de er alene med deres barn. Alene i den forstand at der ikke er alt muligt andet, som bimler og bamler og tager deres opmærksomhed, hvad enten det er telefonen eller vaskemaskinen, der kræver noget af dem, siger hun.

Undersøgelsen bakkes op af et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, der i 2014 viste, at næsten tre ud af fire deltagere fandt det vigtigt, at babysalmesang foregår i kirkerummet.

"Kirkerummets lys, akustik og stemning er ting flere af mødrene nævner, når de skal beskrive nogle af de bedste elementer ved babysalmesang. Kirkerummet giver de fleste mulighed for fordybelse, og der skabes et miljø af hjemlighed, der gør, at størstedelen af mødrene føler sig trygge og afslappede, samtidig med at der er noget højtideligt over det, idet rummet giver dem en følelse af at være en del af noget større," fremgår det af undersøgelsen.

Historien bag

Udtalelsen ovenfor kommer fra musikpædagog Susanne Wittrup Andersen, der har undervist i babysalmesang fra den spæde start. Og ordene indrammer ret godt, hvad babysalmesang dengang var: banebrydende, nytænkende og en helt ny måde at bruge kirken på.

Den allerførste omgang babysalmesang blev afholdt i en københavnsk kirke i efteråret 2002. Datoen og navnet på den specifikke kirke fortaber sig i en bortkommen papirkalender, men ingen havde heller forestillet sig, at det notat ville have betydning 20 år ude i fremtiden. Og da slet ikke, at babysalmesang ville få stor succes. Det fortæller den ene af ophavskvinderne, Helene Dam.

- Det havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os. Folk troede, vi var vanvittige. Nogle præster grinede og var lige ved at falde ned fra stolen, når jeg fortalte om det. Andre sagde: ’Men babyer kan jo ikke synge’. Men jeg troede på ideen, siger Helene Dam, der er præst, retoriker og operasanger.

En søvnløs nat og en genial tanke

Den dengang skøre idé opstod, da Helene Dam hørte et foredrag om musikpædagogik. Pointen var, at vi ikke kun skal fokusere på, hvad børn får i munden - men også hvad de får i ørerne. Hun kontaktede straks foredragsholderen, professor i musikpædagogik Inge Marstal, og foreslog ’babysalmesang’. I kirken. 

Professoren var skeptisk. "Aaaah," sagde hun. Men næste dag ringede Helene Dams telefon: Inge Marstal havde ikke været i seng, for hun havde siddet og kigget i salmebogen hele natten. Og ikke lang tid efter drog de to ud i landet for at udbrede den nye idé.

- Tanken var genial, syntes jeg, husker Inge Marstal, der er professor emeritus i musikpædagogik og hørelære ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

- Vi ville gerne, at salmerne kom ind med modermælken. Samtidig gav det os mulighed for at gøre det mere trygt og mere naturligt for forældrene at komme i kirken og samles om et højere formål: et lille barns ve og vel, hvor forældre også kan udveksle erfaringer og vænne sig til at komme i kirken, siger hun.

Fakta

De var med til at starte babysalmesang

Babysalmesang har dels musikpædagogiske rødder og dels religionspædagogiske rødder. 

 

Musikpædagogisk udspringer babysalmesang af babymusik, som docent Kirsten Nielsen fra 1994 underviste i ved Vestjysk Musikkonservatorium, ligesom man i Norge i 1990 havde udviklet begrebet ”Musik fra livets begyndelse”.

 

I slutningen af 1990'erne blev Det Kgl. Danske Musikkonservatorium af Kulturministeriet pålagt at udvide den almen musikpædagogiske uddannelse til også at omfatte de 0-4-årige. Professor Inge Marstal og lektor Anne-Mette Riis stod for opgaven. Som optakt holdt blandt andre docent Kirsten Nielsens et kursus, som blev et inspirerende oplæg for Inge Marstal og Anne-Mette Riis, som indledte et intenst samarbejde og fortsatte udviklingen af både undervisningsmetodik og -materiale til børn helt ned til få måneder.

 

Som dokumentation af Inge Marstal og Anne-Mette Riis arbejde blev der bl.a. optaget en video af babymusikundervisningen i Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums regi.

 

Præst og retoriker Helene Dam fik ideen til at flytte babymusik ind i kirkens rum. Her kommer de religionspædagogiske rødder ind i billedet. Helene Dam så blandt andet ovennævnte video til et foredrag, som professor i musikpædagogik Inge Marstal holdt, og hun kontaktede straks efter Inge Marstal og præsenterede hende for ideen om at omsætte konceptet til kirken og salmerepertoiret.

 

Marie Monrad, tidligere lektor i religionspædagogik på Teologisk Pædagogisk Center, var med til at udbrede ideen gennem et to-dages kursus med Inge Marstal og Helene Dam, som herefter drog rundt i landet til forskellige interesserede kirker og præsenterede de muligheder og det indhold, der lå i babysalmesangen – såvel teologisk som musikalsk. Efterfølgende kom Anne-Mette Riis til at stå for arbejdet med at videreudvikle konceptet for babysalmesang ved at uddanne, forankre og vedligeholde.

 

Babysalmesang startede i fire Københavnske kirker: Holmens Kirke, Sankt Pauls Kirke, Mariendals Kirke og Frederiksberg Kirke med musikpædagogerne Cæcilia Glode og Janni Erbs som de første lærere.

 

Helene Dam og Inge Marstal udgav efter et par års afprøvning først ’Mine første salmer’ i 2003 og året efter 'Min første Salmebog', og samtidig, sammen med Anne-Mette Riis, også en manual og dvd dertil.

 

Charlotte Muus Mogensen, nu rektor på Sjællands Kirkemusikskole, dengang formand for DOKS18, kom med i arbejdet tidligt. DOKS lancerede en babysalmesangsuddannelse i 2005. Derefter blev det lagt over i Sjællands Kirkemusikskole, hvor det har kørt lige siden.

 

Kilde: ’Babysalmesangens teologi – en gudstjeneste, en menighed’, Rose Marie Tillisch, 2022, samt interviews med Helene Dam og Inge Marstal.

Biskoppen var med på idéen

Selv om det var opsigtsvækkende, da babysalmesang i 2002 kom på plakaten, var der opbakning fra den daværende biskop over Københavns Stift, Erik Norman Svendsen.

- Jeg lyttede med åben mund til præsentation af babysalmesang, og det var ikke vanskeligt at bakke idéen op. Her var alt at vinde. Så det måtte komme an på en prøve, husker Erik Norman Svendsen, der var biskop over Københavns Stift fra 1992 til 2009.

- Jeg var ikke spor nervøs for initiativet, men det overraskede mig, at succesen blev så stor. Min største oplevelse var første gang, jeg overværede babysalmesang live. Mødrene dansede og sang roligt og smukt med de små til tonerne af Kingos 'Sorrig og glæde'.

Og sådan gik det til. Babysalmesang voksede sig større, kendskabet blev udbredt til hele landet og i dag er tilbuddet en forankret og naturlig del af folkekirken.

Lyt ( 0:00 min )

Lyt her til 'Sorrig og glæde' til babysalmesang i Sankt Markus Kirke i Aarhus ved Matilde A. Mosekjær. 

Da småbørnsforældrene pludselig kom myldrende

- Før talte man om, at mødre var holdt op med at tage deres børn med i kirke. Nu tager forældre deres børn med i kirke som aldrig før. Og det er ikke lig med, at de så kommer til gudstjeneste om søndagen. For det er der intet, der tyder på. Babysalmesang har åbnet kirken op i lige præcis det rum, og det giver en meningsfuld oplevelse, som forstærker den kulturkristne tilgang.

Sådan siger Marie Vejrup Nielsen, der er lektor og ph.d. i religionsvidenskab fra Aarhus Universitet. Hun står bag et forskningsprojekt om babysalmesang, der viser, at ”både mor og barn efterfølgende føler sig mere tilknyttet til kirken og specielt rummet, fordi de har fået nogle gode oplevelser til babysalmesang”.

En succes for forældrene og for kirken

Projektet er fra 2014, og dengang konkluderede hun, at babysalmesang er folkekirkens største succes i efterkrigstiden. Og tilbuddet er åbenlyst kun blevet mere populært siden, siger hun i dag.

- Babysalmesang er en succes både for brugerne og for kirken. Først og fremmest har det øget kirkens tilknytning til børnefamilier. Derudover betyder det noget, at der er en lav magtstruktur i folkekirken, der gør, at babysalmesang nemt kunne tilpasses lokalt og udføres forskelligt fra sogn til sogn.

Ifølge lektoren var ni ud af ti deltagere til babysalmesang i forskningsprojektet ikke faste kirkegængere. Babysalmesangens succes viser altså, at tærsklen til kirken er lavere, end mange tror, når kirken har et tilbud til en specifik målgruppe, siger hun.

Undersøgelsen viste samtidig, at næsten 2 ud af 3 gik til babysalmesang, fordi de ønskede, at kirken skulle være en del af barnets og deres eget liv.

Dus med kirken 

Babysalmesang har altså knyttet småbørnsforældre til kirken. Spørger man en af dem, der har arbejdet med babysamlesang siden starten af 00’erne, er hun enig. Man bliver nemlig lettere dus med kirken, hvis man har rodet rundt på gulvet, siger musikpædagog Susanne Wittrup Andersen.

- Dét at mærke kirkerummet er en vigtig del af babysalmesang. Og at forældre bliver dus med kirken og føler, at det er deres rum. Det føler man nemmere, når man har rodet rundt på gulvet og på den måde indtaget rummet med alt det, man nu kommer med, siger Susanne Wittrup Andersen, der har 18 års erfaring med at stå for babysalmesang i flere kirker.

- Jeg er vokset op med lørdagsskole, hvor vi skulle bøje hovederne, når vi kom ind i kirken. Da jeg startede som underviser på babysalmesang, slog det mig: Det, der før var forbudt, har rystet sig løs. Vi må være her. Vi må danse. Vi må bevæge os frit. Derfor kan jeg ikke lade være med at fryde mig en lille smule, når jeg i dag står for babysalmesang i kirken. For mig gør det en kæmpe forskel, at det foregår i kirken. Det giver lyden og nærværet en anden kvalitet, og jeg elsker at se, hvordan forældrene indtager kirkerummet på deres egen måde.

Knud og hans mor var blandt de allerførste

En af de første babyer, der for 20 år siden som noget nyt fik ’salmerne ind med modermælken’, var Knud på dengang 2 måneder. Hans mor, Merete Storgaard, var på det første hold for babysalmesang i menighedshuset i Kerteminde Kirke.

Dengang var det en slags forsøgsordning. Der var et opslag i lokalavisen, og 10-12 mødre dukkede op med deres små børn.

- I min familie er vi kulturkristne. Og det her tilbud gav så meget mening og glæde, husker Merete Storgaard, der var 26 år, da hun og Knud begyndte til babysalmesang.

- Jeg kan godt huske, at det kunne være lidt stressende at komme ud af døren med et spædbarn på armen. Men når vi så først var kommet afsted, var det jo bare enormt hyggeligt og føltes virkelig som en ’samling’. Vi mødtes om morgenen ved 9-tiden og sang for eksempel 'Nu titte til hinanden'. Og så sang vi salmer fra vores sangskat. 

Værdifællesskab med andre

I 2002 fandtes der ikke andre tilbud til barslende forældre i Kerteminde. Kun mødregruppen, hvor de 'drak kaffe og spiste boller'. Merete Storgaard var tilflytter til byen, og kirken kom for hende til at spille en central rolle.

- Som ny familie i byen knyttede babysalmesang os tættere. Ikke bare på kirken, men til hele lokalområdet. Tilbuddet gav mig en bevidsthed om, hvad kirken gør og alt det, man kan være med til. Babysalmesang havde på den måde en samlende rolle i lokalsamfundet, siger Merete Storgaard, der hverken var eller sidenhen er blevet fast kirkegænger. 

- Det religiøse har ikke betydet så meget for mig, og jeg oplevede heller ikke en stærk religiøsitet dengang. Der var fokus på salmerne og dét at træde ind i et værdifællesskab med de andre, husker hun.

Et musikalsk fundament

Og så var der musikken. For Merete Storgaard har det i opvæksten betydet meget at være en del af et sang- og musikfællesskab, og derfor det også vigtigt at præsentere Knud for den kultur.

- Det var vigtigt for mig, at vores dreng blev eksponeret for musik. Det var ligesom den første dannelse, jeg prøvede at give min lille søde savlende baby. Senere blev han optaget af musik, og i dag spiller Knud på flere musikinstrumenter, f.eks. saxofon. Og han kan salmerne og sange fra højskolesangbogen, siger hun.

- Jeg håber, at mange forældre griber muligheden for at starte det musiske med deres børn på den måde. Det er nemlig en god indgang. Det lagde fundamentet til at tilegne sig det musiske sprog og muligheden for at udtrykke sig og indgå i fællesskaber.

"Salmerne er gudstjenesten - kaffen er nadver"

Når forældre og deres babyer i dag sidder på yogamåtter i kirken og synger salmer, skal det ses som en ’tidssvarende gudstjeneste’. Det slår en rapport fra efteråret 2022 fast. Babysalmesang har gennem 20 år fået småbørnsforældre til at komme i kirken. Og det kan fremtidens kirke lære af, mener forfatteren bag rapporten.

At komme og synge og bevæge sig med sit lille barn giver mening for forældrene, uanset om de er der for første eller tredje gang, siger Ph.D. og ekstern projektleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Rose Marie Tillisch. Hun har netop udgivet rapporten ’Babysalmesangens teologi – en gudstjeneste, en menighed’. Og her konkluderer hun, at babysalmesang ikke kun er vigtig for forældre og børn – men i høj grad også for kirken.

- Babysalmesang kan betragtes som en tidssvarende gudstjeneste. Og det skal vi tage dybt alvorligt. Det er vores kommende generationer, der sidder der på yogamåtter med deres børn på kirkegulvet. Det er fremtidens menighed, siger Rose Marie Tillisch, der har besøgt kirker i hele landet i sit feltarbejde.

- Det passer småbørnsforældrene godt, at det foregår på kirkerummets gulv og med rytmer, bevægelser og dans. Det er slående, hvor meget kirkerummet betyder. En forælder kalder babysalmesang et ’helligt timeout.’ En anden kalder det 'den betingelsesløse tid'. Salmernes indhold er gudstjenesten, og samtalen over kaffen fungerer som nadver. Kirken har brug for at turde lege med gudstjenestens elementer, sådan som babysalmesang gør det, for at være kirke på en måde, der giver mening for kommende generationer, siger hun.

Kaffe og brød efter babysalmesang i Sankt Lukas Kirke i Aarhus. 

Lyt ( 0:00 min )

Lyt her til farvelsangen til babysalmesang i Sankt Markus Kirke i Aarhus ved Matilde A. Mosekjær. 

Interview: Line Sass
Lyd: Astrid Højbjerg
Foto: Casper Janning
Tekst, grafik, layout: Charlotte Kongsgaard Nielsen