Fortsæt til hovedindholdet

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

ALT OG TENOR SØGES TIL ANSGARS KIRKES KANTORI

Ansgars Kirke i Odense har 2 ledige korsangerstillinger:
* En fast stilling som alt med tiltrædelse pr. 15. november 2025 eller snarest muligt
* En fast stilling som tenor med tiltrædelse pr. 15. november 2025 eller snarest muligt.

Ansgars Kirkes Kantori består af 8 sangere (SSAATTBB), hvoraf flere er professionelt uddannede fra konservatoriet. Udover salmer synger kantoriet motet/introitus ved alle højmesser og medvirker desuden ved en række større musikgudstjenester og koncerter i løbet af året.

KIRKEN TILBYDER:

- godt arbejdsmiljø, samarbejde med dygtige kolleger og et kor på højt niveau
- et smukt kirkerum med skøn akustik og en dejlig atmosfære
- stor påskønnelse fra en musikinteresseret menighed
- fast månedsløn og ferie
- turnus, som indebærer, at man i gennemsnit har fri ca. hver 4. søndag

DU:

- har en solid korerfaring - gerne fra kirkelig sammenhæng
- har stor rutine med nodelæsning og kan være alene på din stemme
- har en både professionel og social indstilling til korarbejdet

 Ansøgning sendes til organist Tina Christiansen på: tina.christiansen@yahoo.dk    

Ansøgningsfristen er fredag d. 31. oktober 2025. Klassisk skolede stemmer foretrækkes, og kvalificerede ansøgere vil blive indkaldt til foresyngning og samtale, som finder sted tirsdag eller onsdag i uge 45.