Fortsæt til hovedindholdet

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Altsanger søges som vikar

En vikarstilling som altsanger er ledig ved Søllerød Kirke til besættelse fra d. 1. december 2026 til og

med d. 28. februar 2027.

Vi søger en altsanger på konservatorielignende niveau med:

• Klassisk korerfaring og gode evner for bladsang.

• Evne til stemmemæssigt at indgå i et ensemble på 4 sangere i et relativt intimt kirkerum.

• Lyst til at indgå i et godt arbejdsklima mellem ansatte og menighedsråd.

Søllerød Kirke er en stemningsfuld middelalderkirke, smukt beliggende i Rudersdal Provsti i

nærheden af Holte centrum. Søllerød Sogns Kantori består af fire sangere (SATB) og udgør en

bærende rolle i sognets musikliv, hvor klassisk musik prioriteres højt.

Der synges som regel 1–2 satser ved højmesserne, og koncerter foregår ofte i samarbejde med

eksterne musikere. Kantoriet ledes af organist og korleder Martin Norddahl samt Svetlana

Kuznetsova.