Fortsæt til hovedindholdet

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

En stilling som kirkesanger i Give- Vorslunde Sogne er ledig med tiltrædelse 1. april 2026 eller snarest derefter.

Der forventes en ugentlig arbejdstid på 2 timer i gennemsnit.

Kirkesangeren skal varetage følgende opgaver:

- Kirkesangeren læser indgangs- og udgangsbøn

- Kirkesangeren synger for ved gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger

- Kirkesangeren medvirker ved nadveren

Give-Vorslunde Sogne har godt 6000 indbyggere og er i pastorat med Farre Kirke. Det vil sige præster og organist er fælles for de to sogne. Kirkesangerstillingen er alene ved Give Kirke, Vorslunde kirke, som er en lejlighedskirke, indgår i sognet, så tjeneste her må påregnes.

Vi forventer, at du:

  • Kan synge

  • Besidder gode empatiske evner og kan møde mennesker i glæde og sorg.

  • Er lærenem og har lyst til at lære nyt.

  • Trives både med at arbejde selvstændigt, men også i teams.

  • Er indstillet på at arbejde weekends og helligdage (en stor del af timerne vil falde her).

  • Er mødestabil.

 

Vi kan tilbyde:

 

  • Et godt team på 15 medarbejdere.

  • Medindflydelse på egen arbejdstid, som aftales for 4 måneder ad gangen.

  • Oplæring i nye arbejdsopgaver.

 

Timetallet er gennemsnitligt 2 timer om ugen. Jobbet henvender sig derfor til både seniorer, fleksjobbere, studerende mv.

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 466.596,03 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse tilknyttet stillingen.

OK tillæg på 1.061,76 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn og OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til kirke- og kulturmedarbejder Dorte Nørtoft Frydensbjerg på telefon 51850155 eller menighedsrådets kontaktperson Anne Busch på telefon 26236184

Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til 7983fortrolig@sogn.dk og skal være menighedsrådet i hænde senest 9. marts 2026.

Ansættelsessamtaler og evt. prøvesang forventes at finde sted snarest derefter.