Fortsæt til hovedindholdet

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Gartner / Gartneriarbejder

Tarm Kirkegård søger en gartner/gartneriarbejder med tiltrædelse den 01.06.2026 eller snarest derefter.

Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling frem til 31.12.2026. Der er evt. mulighed for genansættelse i foråret 2027.

Som medarbejder på Tarm Kirkegård bliver du en del af et team på 7 ansatte, hvor høj vedligeholdelsesstandard og en god omgangstone er i fokus. Stillingen kombinerer klassiske gartneropgaver med deltagelse i kirketjenester. Driften omfatter Tarm Kirkegård, 4 landsbykirkegårde samt 4 præstegårde.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Pleje og vedligeholdelse af gravsteder og fællesarealer

  • Plantning, beskæring og pasning af træer, buske og blomster

  • Hækklipning og græsslåning

  • Grandækning

  • Medvirken ved anlægsopgaver

  • Rengøring af kirke og kirkens bygninger

  • Kirketjeneste i forbindelse med gudstjenester/handlinger i Sdr. Vium Kirke 1-2 gange om måneden

Vi forventer, at du:

  • Er fysisk robust og værdsætter et godt arbejdsmiljø

  • Har interesse for grøn pleje og øje for detaljer

  • Kan arbejde selvstændigt såvel som i team

  • Er mødestabil og fleksibel

  • Har respekt for kirkegårdens særlige funktion og besøgende

  • Har kørekort B

Vi tilbyder:

  • En spændende og meningsfuld arbejdsplads

  • Gode kolleger i et velfungerende team

  • En alsidig hverdag med både grønne opgaver og kirketjeneste

  • Ordnede ansættelsesforhold

  • Udendørs arbejde med plads til selvstændighed

Ansættelsessted:
Ansættelse er under Tarm Menighedsråd. Arbejdet sker ved Tarm Kirkegård samt 4 landsbykirkegårde og 4 præsteboliger.

Ansættelsesvilkår:
Vi tilbyder betalte pauser samt løn-, pensions- og arbejdsvilkår efter overenskomst mellem Kirkeministeriet og 3F.

Den årlige løn (niveau pr. 01.11.2025) udgør:

For gartneriarbejdere uden faglig uddannelse:

  • kr. 296.343 (Basisløntrin 1)

  • kr. 301.649 (Basisløntrin 2)

For faglærte gartnere:

  • kr. 333.928 (Basisløntrin 1)

  • kr. 343.844 (Basisløntrin 2)

Basislønnen reguleres pr. 01.04.2026 på baggrund af OK26.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen:
Mandag–torsdag kl. 07.00–15.00, fredag kl. 07.00–12.00.
Der forekommer weekendarbejde 1-2 søndage om måneden.

Yderligere oplysninger:
Kontakt kirkegårdsleder Daniel Kronborg tlf.nr. 5129 2318

Ansøgning:
Ansøgningsfristen er den 18.05.2026 kl. 8.00.
Samtaler afholdes i uge 21/22
Send din ansøgning og CV til: 9122fortrolig@sogn.dk