Fortsæt til hovedindholdet

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Graver på 37 timer ugentligt til Benløse sogn pr. 1. juni 2026

Vi har en lille bynær kirkegård i stor udvikling, med mange besøgende, og vægter at holde gravsteder og fællesarealer pæne og imødekommende.

Vi forestiller os, at du har en stærk faglighed. Du er personen, der i samarbejde med dine kollegaer får det kirkelige arbejde til at fungere. Du er god til at møde mennesker i livets forskellige faser, og udviser venlighed og imødekommenhed overfor kirkens og kirkegårdens mange besøgende.

Som graver kommer du bl.a. til at varetage følgende opgaver:

  • Daglig drift og vedligehold af vores kirkegård, kirkens udenomsarealer, samt pasning af have og gårdsplads ved præsteboligen

  • Planlægning af eget og gravermedhjælperens arbejde

  • Samarbejde med kirketjener om arbejdstidsskemaer, afløsning ved ferie mv.

  • Have kontakt med og vejlede kirkens - og kirkegårdens brugere

  • Administration af kirkegården. Gerne kendskab til EG Brandsoft kirkegårdssystem og ellers et kursus hurtigst muligt.

  • Pedellignende opgaver med alle bygninger tilhørende kirken

  • Kirketjeneste, kun som afløsning ved fast kirketjeners fravær.

Vi forventer, at du:

  • Har kendskab til og erfaring indenfor det grønne område, gerne med relevant uddannelse

  • Kan arbejde selvstændigt og i stand til at planlægge arbejdet på en landsbykirkegård

  • Er imødekommende og har en god omgangstone med kollegaer og brugere af kirken og kirkegården

  • Har en positiv tilgang til arbejdet og derigennem sikrer et godt arbejdsmiljø, samt forstår vigtigheden af at være en del af et mindre team, hvor alle er afhængige af hinanden

  • Er indstillet på fleksible arbejdstider både i hverdagen, weekender og på helligdage

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med et godt kollegialt samarbejde, hvor den enkeltes trivsel og arbejdsglæde vægtes højt

  • Et job med høj grad af frihed under ansvar

  • Et godt arbejdsmiljø med aktive og engagerede kollegaer og menighedsråd

  • Der tilbydes graverkursus inden for de første 2 år

  • Mentor-ordning for graver


Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte:

Personale ansvarlig Susanne Qwist (51 74 42 66)

Formand Anne Birgitte Nielsen (23 80 10 24)

 

Ansøgning med relevante bilag sendes til Benløse sogns menighedsråd på mail 7364fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest søndag d. 12. april 2026 kl. 20.00
Ansættelsessamtaler finder sted i sidste halvdel af april.


Der gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet referencer.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgå et mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

 

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor to år efter ansættelsens start. Der er 3 måneders prøvetid.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 336.046,12 kr. – 413.600,60 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen.

Rådighedstillægget udgør årligt 26.731,25 kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.