Fortsæt til hovedindholdet

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

KIRKESANGER til Ødum og Hadbjerg sogne, Hadsten Storpastorat

Vi søger en kirkesanger på 8 timer/uge med primær tilknytning til Ødum og Hadbjerg kirker.  

Ansættelsen gælder varetagelse af gudstjenester og kirkelige handlinger på hverdage, i weekender, samt på helligdage. Vi har ca. 20 hverdagsgudstjenester/-arrangementer årligt og ca. 15 bisættelser, der kan forekomme i hverdagene.

Hvis man alene ønsker at arbejde i weekender og på helligdage, er man også velkommen til at søge. Dette vil være en stilling på 5 timer pr. uge med stor fleksibilitet. Der er mulighed for friweekend hver anden eller hver tredje weekend, og der er en god tradition for et tæt samarbejdet med kollegerne i Hadsten Storpastorat.

 Vi forventer, at vores kirkesanger er hjemmevant i den folkekirkelige liturgi, ellers kan man hurtigt blive oplært i den. Det er kirkesangeren, der beder ind- og udgangsbøn i søndagshøjmessen, og nogle gange hjælper til med uddeling af brød ved nadveren.

Som kirkesanger er du forpligtet på salmerne i Den Danske Salmebog, Højskolesangbogen og 100 Salmer. Vi forventer ikke, du kan dem alle, men at du selv kan tillære dem.

 

Ved kirkerne i Ødum og Hadbjerg søger vi en kirkesanger, der vil indgå i et godt kollegaskab med de øvrige medarbejdere ved kirkerne. I Ødum og Hadbjerg kirker vil kirkesangeren have et tæt musikalsk samarbejde med organist Anders Dohn.

  

FOR STILLINGEN GÆLDER

Vi tilbyder:

·         En fast stilling som kirkesanger

·         Et kirkeliv i bevægelse og udvikling

·         Et godt samarbejde med engagerede kolleger og menighedsråd

·         Et solidt og forankret samarbejde med skoler, institutioner og lokale foreninger

·         Mulighed for at være en aktiv medspiller og i høj grad at kunne påvirke egen stilling

·         En arbejdsplads med en uformel tone og gode relationer

·         Ordnede løn- og arbejdsforhold.

 

Vi forventer, at du….

·         Har forståelse for kirkens liv, virke og vækst

·         Har gode samarbejdsevner

·         Er opmærksom på dit bidrag til fællesskabet

·         Vil indgå i et gensidigt positivt samarbejde med præster, menighedsråd og øvrige ansatte

 

Du har pligt til at gøre tjeneste ved andre kirker i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådene indgår/har indgået med hinanden i pastoratet.

Det vil være en fordel at have bil.

Du kan læse mere om Hadsten Storpastorat på: www.hadstenstorpastorat.dk

  

VILKÅR FOR ANSÆTTELSERNE

Ansættelse sker ved ansættelsesmyndighed i Hadsten Storpastorat.

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

 

 Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet kr. 327.435,90 – 466.596,03 (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 27.118,53 (nutidskroner).
OK tillæg på kr. 1.067,76 (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelse.

Indplacering sker efter anciennitet. Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk (8/37). Der er 3 måneders prøvetid.

 Ansøgning og samtale

Ansøgningen sendes til mailadressen: 8147fortrolig@sogn.dk

Ansøgningsfrist: fredag den 13. marts 2026 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler samt prøve-sang forventes at finde sted onsdag den 18/3 fra kl. 17.00 i Ødum kirke

Der vil blive indhentet referencer og børneattest.

 

Kontakt til arbejdspladsen kan ske ved at kontakte menighedsrådets repræsentant for personalet eller præsterne og kirkemusikerne.

  • Ødum og Hadbjerg sogne: Bente Stensgaard Pedersen på mail 8147bep@km.dk eller telefon 41603531.

  • Sognepræst og daglig leder Mette Krabbe på telefon 40889688 eller mail mekr@km.dk

  • Organist Anders Dohn på mail andersdohn@hotmail.com