Fortsæt til hovedindholdet

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Vikar som gravermedhjælper (37 timer/uge)

Sneum og Tjæreborg Kirkegårde søger en vikar til en tidsbegrænset stilling med opstart snarest muligt og ansættelse til og med 11. december 2026.

Om jobbet

Du vil blive en del af et lille team og arbejde med vedligeholdelse af kirkegårdene. Opgaverne er varierede og foregår primært udendørs, bl.a.:

- Pleje og vedligeholdelse af gravsteder, græs og hække

- Praktiske opgaver på kirkegårdene

- Medvirken ved gravfæstelser efter behov

Vi forventer, at du:

- Har lyst til praktisk arbejde – erfaring er en fordel, men ikke et krav

- Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre

- Er mødestabil og fleksibel

- Har en positiv indstilling

Vi tilbyder:

- En god og uformel arbejdsplads

- Oplæring i opgaverne

- Et job med frisk luft og varierende arbejdsdage

Stillingen er på 37 timer pr. uge og er tidsbegrænset. Der kan forekomme overarbejde i perioder.

Det formelle: Ansættelse sker ved Tjæreborg Sogns Menighedsråd beliggende Østre Strandvej 7-9, 6731 Tjæreborg. Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og 3F Fagligt Fælles Forbund og hovedaftalen af 21. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (nu Offentlig Ansattes Organisationer). Aftalerne kan ses på Folkekirkens Intranet.

 

Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere i øvrige land uden gartnerisk uddannelse i en fuldtidsstilling kr. 296.342,65 (trin 1) kr. 301.648,94 (trin 2) Kontakt og ansøgning

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til graver Hans Christian Kusk Pedersen, tlf. 29247713, mail tjbgraver@gmail.com.

Ansøgning stiles til Tjæreborg Menighedsråd og sendes til 8916fortrolig@sogn.dk – der er ansøgningsfrist d. 13. maj 2026.


Vi glæder os til at høre fra dig!