Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Erfaren kordegn til Folkekirken Vesterbro

Erfaren kordegn til Folkekirken Vesterbro
37 timer om ugen



Har du lyst til at arbejde med administrativ understøttelse af kirkelivet i et nyskabende miljø, og trives du i en varieret hverdag, med mange bolde i luften, så er du måske vores nye medarbejder i sekretariatet i Folkekirken Vesterbro?

Vi søger en kollega der:

  • Har et godt overblik og en struktureret tilgang til dine opgaver, som du selvstændigt prioriterer.
  • Er en god og hjælpsom kollega, der naturligt er i dialog med kollegaerne om opgaverne.
  • Arbejder effektivt og ansvarsbevidst og følger opgaverne til dørs.
  • Er servicemindet, udviser stor fleksibilitet og indgår med godt humør i enhver samarbejdsrelation.
  • Har flair for IT og nemt kan håndtere elektroniske arbejdsgange.
  • Engagerer dig og udviser initiativ, herunder kommer med forslag til forbedring af arbejdsgange.
  • Har lyst til at ”gå med på gulvet” ved drop-in arrangementer.
Vi lægger vægt på at du:

  • Har erfaring med personregistrering
  • Har en grunduddannelse i ministeriel kirkebogsføring
  • Har erfaring med en bred kontaktflade, herunder kontakt med borgere og brugere samt mange forskellige kollegaer.
Vi kan byde på:

En stilling i en ambitiøs organisation, idet vi lægger vægt på, at alle har et positivt møde med kirken og oplever en høj grad af professionalisme, også på det administrative område.

I sekretariatet bestræber vi os på, at opgaverne løses i fællesskab, men du vil også få din egen portefølje. Sekretariatet består dels af et kommunikationsteam på 6 personer og dels et administrativt team, hvor vores 2 andre kordegne arbejder. Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Sagsbehandling i tilknytning til personregistrering, dvs. registrering af fødsler, navngivning, dødsfald etc.
  • Administrativ sagsbehandling i forbindelse med dåb, vielser og bisættelser herunder kalenderstyring, udarbejdelse af attester m.m.
  • Betjening af personlige henvendelser pr. telefon og i reception.
  • Sekretærfunktion for bl.a. Menighedsråd og Samarbejdsudvalg.
  • Administrativ understøttelse af den ledende sognepræst samt support til præster og kollegaer i øvrigt.
  • Personaleadministration fx registrering af ferie og kursusadministration i churchdesk.
  • Upload af referater, regnskabsmateriale, bilag m.m. til digitale arkiver og Kirkeadministration.
  • Sekretærfunktion for administrationschefen.
Opgaverne og teamet er under fortsat udvikling, og du skal derfor være interesseret i - og indstillet på - at løse alle typer af administrative opgaver i sekretariatet samt indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer i kommunikationsteamet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Arbejdstiden er som udgangspunkt hverdage i dagtimerne, samt torsdage kl. 16-18, men der kan ved særlige lejligheder forekomme aften- og weekendarbejde. Ansættelse sker som kordegn, men der vil ikke være kirkelige handlinger tilknyttet ansættelsen.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Der er ikke tilknyttet rådighedstillæg til ansættelsen.

Vi indhenter børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte administrationschef Randi Stenholt-Jacobsen på telefon 2311 5606.

Du kan sende din ansøgning via "Søg stilling" eller "Søg Job" senest mandag den 21. september 2020. De vedlagte filer skal være i pdf-format.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 40. Stillingen er ledig til besættelse snarest mulig.

Folkekirken Vesterbro er Danmarks største sogn. Menighedsrådet har høje ambitioner og stærkt fokus på at være relevant kirke i tiden for folk på Vesterbro. For at møde forskellighederne på Vesterbro arbejder kirkerne med at udvikle forskellige profiler inden for en fælles ramme. Kirkerne drives og bæres af frivillige kræfter i tæt samspil med 14 præster og ca. 40 medarbejdere.

Sekretariatet er beliggende på Vesterbrogade 67, 3. sal.