Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Regnskabsassistent/Kordegn

Haderslev Domsogn søger en uddannet kordegn med stor interesse for regnskabsføring eller en regnskabsassistent med lyst til at uddanne sig som kordegn til ansættelse snarest eller senest 1. januar 2020.

 

Stillingen er på 34 timer pr. uge med mulighed for, at timetallet øges på et senere tidspunkt.

 

Arbejdet vil hovedsagelig komme til at bestå af regnskabsføring med mulighed for senere at indgå i øvrige opgaver på kontoret.

 

Vi forventer:

- at du har et solidt kendskab til regnskabsføring

- at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

- at du kan indgå positivt i en stor gruppe af kolleger.

 

Se Haderslev Domsogns hjemmeside www.hado.dk for yderligere oplysninger.

 

Ansættelse sker ved Haderslev Domsogns Menighedsråd, beliggende Domkirkepladsen 3, 6100 Haderslev.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

 

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 286.774,24 kr. – 379.975,98 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 301.113,39 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 820,51 kr. (nutidskroner).

Løn, OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Ansættelse sker med 3 måneders prøvetid.

Menighedsrådets forslag til lønniveau er 276.698,79 kr. årligt ved ansættelse på 34 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kirkekontoret på telefonnummer 74 52 36 33 eller menighedsrådsformand Paul Erik Brodersen telefonnummer 25 36 84 07

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Kirkekontoret, Domkirkepladsen 3, 6100 Haderslev, eller på mail til 8961fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest 17. november 2019.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 48.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.