Sognepræst (kbf) i Fårup-Sabro-Borum-Lyngby Pastorat i Aarhus Stift
En stilling som sognepræst i Fårup-Sabro-Borum-Lyngby Pastorat i Aarhus Stift er ledig.
Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er lønindplaceret i løngruppe 2, aftale af 9. november 2011 mellem Finansministeriet og
Akademikerne om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Det er en forudsætning for indplaceringen i løngruppe 2, at den, der ansættes, har gennemført den obligatoriske efteruddannelse eller NY PRÆST.
Der ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 43.000 årligt.
Der tages forbehold om udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 15. august 1975 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Boligen er beliggende Højagerparken 4, 8471 Sabro.
Boligbidrag bliver fastsat efter vurdering.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet og indsendes til Biskoppen over Aarhus Stift, Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C, e-post: kmaar@km.dk, og skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.