Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Bibliotekar

Bibliotekar

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) søger en selvstændig og fagligt dygtig bibliotekar til det teologiske og kirkemusikfaglige bibliotek i Løgumkloster

Som bibliotekar i FUV får du en spændende og alsidig hverdag, hvor du kommer til at beskæftige dig med det teologiske og kirkemusikfaglige bibliotek beliggende i Løgumkloster. Du kommer til at være ansvarlig for formidling, indkøb og drift af samlingerne. Bibliotekerne servicerer primært præster og organister i forbindelse med kurser og netværk, samt understøtter lektorer og vidensmedarbejdere i FUVEr du bibliotekar, interesseret i områderne og fagligt kompetent tilbyder FUV en spændende stilling, hvor du får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer på dette område og sætte dit præg på bibliotekernes fortsatte udvikling.

FUV er landsdækkende og har lokaliteter i København, Løgumkloster og Aarhus. Ansøger får arbejdssted i Løgumkloster, hvor hovedbiblioteket har til huse. Ansøgningsfrist: 4. november 2020 kl. 12:00. Se mere om stillingen på https://www.fkuv.dk/aktuelt/ledige-stillinger/bibliotekar