Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Korsanger - sopran søges til Holte kirke

Korsanger (sopran)

 Holte Kirke, Rudersdal Provsti, søger en sopran til en ledig stilling i kirkens kor.

Tiltrædelse snarest.

Som korsanger deltager man i højmesser på søn- og helligdage. Heraf kan 4-5 gudstjenester årligt være placeret på eftermiddage eller om aftenen. Koret synger motet hver søndag. Korprøver vil næsten udelukkende være placeret i forbindelse med gudstjenesterne. Man har ret til tre friweekends årligt. Disse placeres efter aftale med organisten.

Koret består af fem stemmer (SSATB) og de øvrige medlemmer er velsyngende og rutinerede, og det forventes at du, udover at besidde en god sangstemme er en habil nodelæser og vant til korsang på højt niveau. Vi forventer, at du er modtagelig for instruktion vedr. stemmens brug og frasering i såvel kormusikken som i salmesangen og den faste liturgi, og at du ind imellem har mod på solistiske opgaver.

I Holte kirke lægger vi – ud over det musikalske – vægt på at have et hyggeligt og venskabeligt arbejdsfællesskab, som vi forventer, at du ønsker at være en del af.

Sangeren er ansat af Holte Sogns Menighedsråd, men organisten er den direkte foresatte.

Fast løn månedsvis bagud: kr. 3.850,62.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest tirsdag d. 24. september kl. 12.00, og foresyngninger vil finde sted snarest herefter.

 

Ansøgning med oplysning om sanglig eller anden uddannelse, alder, tidligere ansættelser, korerfaring m.m. sendes til Menighedsrådet ved Holte Kirke på mail: CLH@km.dk

Kontakt organist Henrik Schrøder for yderligere oplysninger på mail: henrikschroder@outlook.dk eller på telefon 51 84 02